Familiefar med advarsel: Sommerhit til 20 kroner ødelagde hans hjem og dræbte næsten hans familie

15/07/2024 15:46

|

Sebastian Ilsøth

Foto: YouTube / OBS: Genrefoto
Paul advarer nu andre mod at gøre det samme, som han gjorde.

Mest læste i dag

Familiefaren Paul deler nu sin advarsel til andre familier om et billigt og populært sommerprodukt, som næsten kostede hans familie livet.

Det frygtelige øjeblik opstod en junidag i 2021, da 47-årige Paul holdt en grillfest derhjemme i Lytham, Lancashire, for at se en fodboldkamp mellem Rusland og England.

Ifølge The Mirror havde Paul og hans venner brugt en engangsgrill til madlavningen. Da aftenen gik på hæld, troede Paul, at grillen var afkølet nok, så han smed den i skraldespanden uden videre eftertanke.

Senere samme nat blev Paul vækket af sin kærestes skrig af panik. Flammer havde spredt sig i huset, og på få minutter blev deres hjem opslugt af ild og røg.

Familien nåede heldigvis at undslippe det brændende hus i tide, men de kunne ikke redde deres ejendele.

Den skræmmende hændelse ændrede ikke bare deres liv, men blev også et vendepunkt for Paul. Nu bor familien tilbage i deres hus, og Paul har valgt at give tilbage til samfundet som brandmand hos Lancashire Fire and Rescue Service.

Han advarer nu andre om risikoen ved at smide engangsgrille ud, så andre kan undgå at opleve det samme som ham selv.