Jesper Bengtson
Farven er ikke et designvalg, men en følge af noget helt andet.
Tænk over det et øjeblik. Hver eneste rulle, du river af, er hvid. Ikke lyseblå, ikke beige, ikke grøn. Bare hvid.
Vi tager det for givet, men der er faktisk en grund til det, og den har intet med æstetik at gøre.
Toiletpapir bliver lavet af cellulosefibre fra træer eller genbrugspapir, der blandes med vand til en papirmasse. For at papiret bliver blødt, bleger producenterne massen. Det skriver Mental Floss.
Blegningen fjerner et stof, der hedder lignin. Netop den proces, der gør papiret blødere, er også den, der gør det hvidt. Med andre ord: det hvide er en biprodukt, ikke et mål i sig selv.
Og det er der god grund til. Uden at ligninet fjernes, ville papiret ældes og smuldre ligesom en gammel avis. Limen, der binder cellulosen sammen, er desuden mørk af natur, og uden blegning ville rullen få brune striber.
Da badeværelset fik farver
Men det har ikke altid været hvidt hele vejen igennem.
I 1950’erne var sarte pastelfarver på mode, og folk ville gerne have toiletpapir, der matchede resten af badeværelset. Så man kunne købe ruller i lavendel og beige og stille dem frem, så det hele spillede sammen.
Det farvede papir holdt helt op i 1980’erne. Da begyndte bekymringerne at melde sig: farvestofferne kunne give hudirritation og muligvis skade miljøet.
Oven i det koster det ekstra at tilsætte farve. Hvidt papir er simpelthen billigere at fremstille og billigere at købe, og farven tilføjer i praksis ingenting.
Rundt om i verden står det dog ikke helt så ensfarvet til. Ifølge Mental Floss sælges toiletpapir i forskellige farver flere steder i Europa og Sydamerika, og i Frankrig kan man endda finde ruller med duft på hylderne.
