Jesper Bengtson
Placeringen er alt andet end tilfældig, og timingen er nøje valgt.
Du kender følelsen. Indkøbet er klaret, kurven er fuld, og nu står du bare i kø ved kassen. Foran dig: en lille mur af chokoladebarer, vingummi og tyggegummi i knitrende indpakning.
Og pludselig ryger en af dem med op på båndet.
Det sker ikke ved et tilfælde. Placeringen er nøje udtænkt, og den rammer dig præcis i det øjeblik, hvor du er dårligst rustet til at sige nej. Det skriver det kenyanske medie Money254.
Hjernen er løbet tør
Forklaringen hedder beslutningstræthed. På en helt almindelig indkøbstur træffer du snesevis af små valg. Hvilket brød, hvilken ost, det billige eller det økologiske. Hvert valg tærer en lille smule på din mentale energi.
Når du så når frem til kassen, er lageret næsten tomt.
“Efter at have truffet mange beslutninger begynder vores evne til at udøve selvkontrol at svækkes,” lyder det i gennemgangen. Og det er netop dér, de små fristelser står klar.
Varerne har tre ting til fælles. De er billige, så prisen føles ligegyldig oven på en stor regning. De giver en øjeblikkelig belønning. Og de kræver nærmest ingen eftertanke.
Køen gør arbejdet
Ventetiden i kø spiller med. Når du står stille uden andet at lave, får øjnene tid til at vandre hen over netop de varer, der er stillet i øjenhøjde.
“Jo længere du venter, jo flere muligheder har din hjerne for at lægge mærke til tingene,” forklarer mediet.
Og det stopper ikke ved voksne. De farvestrålende slikposer bliver bevidst placeret længere nede, i børnehøjde, så de mindste får øje på dem og begynder at trække forældrene i ærmet.
Et par kroner her og der føles som ingenting. Men gør man det hver uge, vokser de små impulskøb stille og roligt til et mærkbart beløb hen over et år.
Rådet fra Money254 er enkelt: Betragt kassen som målstregen. Lad være med at lade blikket vandre, mens du venter. Og aftal med børnene, hvad der kommer i kurven, inden I overhovedet går ind i butikken.
