Det, du spiser, har stor betydning for din hjernes funktion – det er de fleste klar over. Men det er ikke kun maden, der spiller en rolle. Dine drikkevarer har også en væsentlig indflydelse på både din kognitive ydeevne og din hjernes sundhed.
Derfor er det vigtigt at være bevidst om, hvilke drikkevarer der potentielt kan have en negativ effekt. En neurolog har afsløret, hvordan visse drikkevarer kan påvirke hjernen, og dermed er der ingen tvivl om, at det gør en forskel, hvad du drikker.
"Det, vi indtager, har både kort- og langsigtet betydning for hjernens funktion," forklarer neurolog Joel Salinas til magasinet Real Simple.
Han fremhæver særligt nogle drikkevarer, som det kan være en fordel at undgå. Øverst på listen står light-sodavand.
"Flere studier viser, at aspartam kan have en negativ indvirkning på hjernens sundhed," siger han.
Mange betragter også frugtjuice som et sundt valg, men man bør være opmærksom på, at de ofte indeholder store mængder sukker. Det kan have konsekvenser for både kroppen og hjernen.
"For stort sukkerindtag kan fremskynde hjernens aldring og øge risikoen for neurodegenerative sygdomme. Det skyldes blandt andet inflammation, insulinresistens og oxidativt stress," forklarer han.
Vin er endnu en drik, man bør være forsigtig med – hvilket næppe kommer som en overraskelse, da alkohol generelt kan påvirke hjernen negativt.
"Alkohol kan forstyrre neurotransmitternes balance og føre til problemer med tænkning, søvn, hovedpine og koordination," lyder det fra eksperten.
Ønsker du at beskytte din hjerne bedst muligt, kan det derfor være en god idé at begrænse dit indtag af disse drikkevarer.