I januar dræbte og parterede en 51-årig mand sin ekskone.
Hændelsen skete i Malling, ved Aarhus.
Hvis det står til anklagemyndigheden, skal den 51-årige mand dømmes med livstid.
Det fremgår af et anklageskrift, der er fremlagt mod manden.
Det ventes at manden tilstår drabet ved et retsmøde der skal afholdes i november.
Manden er tidligre dømt, for at have dræbt en ekskæreste for 25 år siden.
LIVSTID:
* Fængsel på livstid betragtes som landets strengeste straf og er som udgangspunkt en dom til fængsel resten af livet.
* I gennemsnit bliver livstidsdømte dog løsladt efter 16-17 års fængsel.
* Tidligst efter 12 år kan en livstidsfange blive prøveløsladt. Det er Kriminalforsorgen, der træffer afgørelsen efter indstilling fra fængslet, hvor den dømte afsoner.
* Hvis Kriminalforsorgen skønner, at der er fare for ny kriminalitet, kan ansøgning om prøveløsladelse afvises. Dette kan afsoneren indbringe for retten efter 14 år.
* Før prøveløsladelse af en livstidsfange skal der indhentes en udtalelse fra Retslægerådet om personens farlighed.
* På den baggrund ender nogle fanger med at tilbringe flere årtier bag tremmer. To nuværende afsonere har således siddet i over 30 år.
* Det drejer sig om henholdsvis Naum Conevski, der i 1984 likviderede to unge mænd på Amager, og Seth Sethsen, der året efter begik rovmord på en taxichauffør i Albertslund.
* For øjeblikket afsoner 25 personer en livstidsdom i Danmark.
Kilde: Straffeloven