Bil støder sammen med letbane: Melding om fastklemte

18/05/2023 13:15

|

Thea Andersen

Foto: Presse-fotos.dk
En personbil er fredag formiddag stødt sammen med letbanetog i Odense.

Mest læste i dag

Et letbanetog i Odense holdt fredag formiddag stille efter et færdselsuheld.

I første omgang lød meldingen, at der var fastklemte, men da politiet ankom til stedet, kunne de konstatere, at der ikke var sket nogen alvorlige personskader.

Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Milan Holck Nielsen, til presse-fotos.dk.

Foto: Presse-fotos.dk

- Meldingen gik på færdselsuheld med fastklemte, men så slemt var det ikke, fortæller vagtchefen ifølge presse-fotos.dk og fortsætter:

- Der var ganske rigtigt sket et færdselsuheld. Men den mandlige fører af bilen stod uden for den, da vi ankom, og der var kun sket materiel skade.

Uheldet skete i krydset mellem Ræveskovvej og Middelfartvej i det vestlige Odense.

Det er endnu uvist, om det var bilen eller letbanetoget havde forkørselsret ved sammenstødet.

Opdateres...