Sofie Linde igen misbrugt i falske reklamer: - Køb ikke det lort!

21/05/2023 12:36

|

Thea Andersen

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Den tidligere X Factor-vært advarer sine følgere, efter hun igen er blevet misbrugt i falske reklamer.

Mest læste i dag

I januar var tv-værten Sofie Linde ude og advare efter hendes navn blev brugt på en falsk slankereklame.

Siden da har hun gentagne gange advaret mod falske reklamer og artikler på Instagram. Alligevel modtager hun stadig beskeder fra følgere på sociale medier, der desværre er faldet i fælden, og nu er nok nok.

Derfor har den 33-årige værtinde delt et opslag på Instagram, hvor hun advarer mod "anden bølge af falske reklamer".

- ADVARSEL: Nu har jeg fået tilpas mange henvendelser vedrørende et firma som pumper derudaf med falske reklamer med et slankemiddel. De bruger manipulerede billeder af mig i reklamerne. Og de har tilmed gjort sig den umage, at oprette en falsk profil i mit navn, som svarer på spørgsmål i kommentarfeltet. DET HAR INTET MED MIG AT GØRE!, skriver hun indledningsvist i opslaget.

Hun fortsætter med at fortælle, at hun af "hundrede omgange" har anmeldt det til Facebook, men uden held. Hun bliver stadig misbrugt i falske reklamer, og hun undrer sig over, at Facebook ikke gør noget ved det.

I opslaget spørger Sofie Linde derfor sine følgere, om de ved, hvorfor der ikke bliver gjort noget:

- Der sker intet? Er det mon fordi de tjener reklamepenge på deres opslag? Jeg forstår oprigtigt ikke hvorfor det skal være så svært, at få det fjernet?, spørger tv-værten.

Desuden fortæller hun også, at hun tidligere har advaret i sine stories, men at hun stadig modtager henvendelser fra følgere, der er faldet i fælden.

- Jeg har tidligere advaret i mine storys, men kan se i min indbakke at flere af jer desværre har købt produktet og ikke har modtaget noget. Det beklager jeg - men igen; Det er ulovlig falsk reklame.

Dog er der én positiv ting, der er kommet ud af de nye falske reklamer, og det er følgende:

- Det eneste gode, som er kommet ud af denne anden bølge af falske reklamer i mit navn (- formegentligt af samme bagmænd-) er den sketch af en video, som de har lavet - den er så dårlig, at den er sjov!! Køb ikke det lort! Kys S.

Efter hun har delt opslaget, er det væltet ind med kommentarer, herunder fra andre danske tv-kendisser:

- Nej, hvor er det en crazy reklame. Tag fat i en advokat!, skriver influenceren og tv-personligheden Irina “The Diva” Olsen.

- Vild med videoen, skriver Mette Helena, der er indretningsekspert og meddommer i TV 2-programmet Nybyggerne, efterfulgt af en grine-smiley.

Også andre brugere har kommenteret på videoen og det faktum, at der ikke bliver gjort noget ved de falske reklamer:

- Alene 19 kilo på 2 måneder burde ring a bell! Hvor er det bare langt ude, at du er nødsaget til at finde dig i både grov billedmanipulation, identitetstyveri, løgn historier og manipulering med dit ry og rygte. Forstår slet ikke at det overhovedet ingen konsekvenser har..??? Det er da så meget en ommer Danmark!!!, skriver en bruger.

- Shit hvor er det langt ude? og sikke en video?, lyder det fra en anden.