Forside Dyreverdenen Studie med overraskende konklusion: Kram din hund inden du forlader...

Studie med overraskende konklusion: Kram din hund inden du forlader den

dog hund kæledyr kæledyrsejere senior ældre
Shutterstock.com

Et studie fra to italienske universiteter har undersøgt hundes opførsel, når ejeren forlader dem i hverdagen. Konklusionen er, at de firbenede venner langt bedre kan klare sig alene, hvis man siger et kærligt farvel.

Lige nu læser andre

Alle kender følelsen af at have travlt om morgenen. Det er aldrig sjovt at have lidt tid, før man skal ud af døren.

Som hundeejer kommer der desuden en ekstra forpligtelse – nemlig at hunden skal luftes, inden man tager afsted. Og til sidst er der den svære afsked, når de store, trofaste hundeøjne næsten siger ”Er du virkelig nødt til at gå nu?”.

Det skriver Bigthink.com.

Et nyt studie fra universiteterne i Pisa og Perugia viser, at hunde har lettere ved at være alene hjemme, hvis deres ejer tager et minut eller to til et ordentligt farvel.

Studiet omfattede 10 hunde i alderen 1 til 11 år, der gennemgik to tests.

Læs også

I den første test, kaldet NGT-testen (No Gentle Touch), gik ejeren med hunden i snor ind i et lille udendørs område afgrænset af et hegn. Her talte ejeren i et minut med en af forskerne, ignorerede hunden, og forlod derefter området.

I den anden test, WGT-testen (With Gentle Touch), foregik det samme, men med den forskel, at ejeren i løbet af det ene minut også klappede og opmærksomt talte med hunden, inden de skilles.

I begge tests blev hundenes hjerterytme målt. Resultaterne viste, at hjerterytmen forblev uændret efter første test, men efter den anden test, hvor ejeren havde givet hunden opmærksomhed og kærlighed, faldt hundens stressniveau. Hunden virkede mere rolig og afslappet efter afskeden.

Så det ser ud til, at det kan gøre en stor forskel for din hund, om du har tid til et ordentligt farvel, selv når du har travlt om morgenen.

Ads by MGDK