Den 38-årige smykkedesigner vil underholde og forarge med en ny bog.
Mai Manniche fortæller i et opslag delt på Instagram, at hun arbejder på en ny bog.
Men det er hverken en bog om karriere eller smykkedesigneren selv, som er på trapperne.
Det er derimod en bog om mænd.
- Vi elsker dem - men vi har også alle haft nogle vilde oplevelser med dem. Nogle vildere end andre, skriver hun i opslaget og tilføjer:
- Jeg er i gang med at skrive en bog om mænd - hvor jeg deler mine og Jeres historier 100% anonymt. Jeg er godt i gang - men vil fortsat meget gerne have DIN historie.
Hvis du har haft en vild oplevelse med en mand, som du gerne vil dele, så har du altså nu muligheden for det. Oplevelsen kan være alt lige fra utroskab til gaslighting og stalking.
- Med bogen vil jeg underholde og forarge - og vise andre kvinder, at DU ikke er alene. At vi alle har været igennem oplevelser - der måske endda kostede tårer. Men i dag er vi glade for at være videre og de advarselssignaler der var, dem deler vi nu med hinanden, skriver hun videre.
Hun forsikrer dog, at alle historier er anonyme - du kan dermed give den gas med de slibrige detaljer.
Som tak for hjælpen med din historie får du et gavekort på 2000 kroner og fem bøger, slutter hun.
Se hele opslaget her.