På landets internater er der én slags kat, familierne går udenom.
Gå en tur rundt på et dansk dyreinternat, og du vil opdage noget. De sorte katte fylder godt op i burene.
Men når en familie kommer for at hente en ny kat med hjem, er det sjældent dem, der bliver peget på. De sorte bliver stående tilbage.
Det skriver Dyrenes Beskyttelse.
Og forklaringen er en blanding af noget meget gammelt og noget meget moderne.
Lad os starte med det gamle. For modviljen mod den sorte kat er ikke ny. Den er flere hundrede år gammel.
Helt tilbage i middelalderen begyndte kristne at mistænke den sorte kat for at stå i ledtog med Djævelen selv. Katten blev koblet sammen med hekseri og det skumle, og den uskyldige stuekat kom til at bære en tung rolle, den aldrig havde bedt om.
Herhjemme fik overtroen sit helt eget udtryk til fastelavn. Man slog katten af tønden for at jage det onde væk. Og helt op i 1800-tallet var det levende katte, der blev brugt.
Spor af den gamle frygt sidder faktisk stadig i os. Mange danskere sender den dag i dag en lille spytklat over skulderen, hvis en sort kat krydser deres vej.
Kameraet er den nye fjende
Så kommer vi til det moderne. For overtro er ikke hele forklaringen.
Familiedyrschef Jens Jokumsen fra Dyrenes Beskyttelse peger på historien som én faktor.
“Det kan spille ind, at sorte katte i den vestlige kultur historisk set er forbundet med uheld, hekseri og overtro. Men det er et forkert grundlag at vælge en kat på,” siger han.
Problemet er bare, at den sorte pels også snyder os rent praktisk. Den helt sorte kat er simpelthen sværere at aflæse.
“Visuelt er det sværere at aflæse kattens udtryk og kropssprog, når pelsen er helt sort – særligt i et miljø på internatet, hvor der er flere katte at sammenligne med,” forklarer Jens Jokumsen.
Og i en tid, hvor valget tit falder efter et billede, taber de sorte killinger. Deres mørke pels gør ansigtet svært at se på et foto, og så virker de nemt udtryksløse ved siden af de mere farvede katte.
Resultatet er, at de sorte katte hober sig op på internaterne, mens de bliver valgt fra igen og igen.
Men Jens Jokumsen har en klar opfordring til alle, der går og overvejer en ny kat. Glem pelsen.
“Det er langt vigtigere, hvad det er man som katteejer kan tilbyde en kat, og om det så passer til den enkelt kats adfærd, personlighed og behov,” siger han.
Så næste gang du står foran buret, så kig lige en ekstra gang på den sorte.