Mere end 140 katte blev fundet efterladt i transportkasser i ørkenen i Abu Dhabi

23/06/2024 15:36

|

Nicolai Busekist

Foto: Twitter
Dyrene blev fundet af en gruppe beboere nær et internat drevet af Dubais regering. De var blevet efterladt uden mad og vand, selvom temperaturen nåede helt op på 40 grader.

Mest læste i dag

Mere end 140 katte og mindst to hunde blev fundet løse eller i transportkasser i ørkenen i Abu Dhabi. Det store antal dyr blev fundet tæt på et internat, der drives af Dubais regering. Det skriver mediet Publico.

Ifølge CNN blev dyrene fundet den 28. september sidste år af en gruppe beboere i al Falah i Abu Dhabi.

De mange katte og hunde var blevet efterladt uden mad og vand, selvom temperaturen nåede helt op på 40 grader. Dt var kun muligt at redde 95 katte og en hund, hvorfor resten enten var døde eller måtte aflives senere. Man fandt mindst 50 katte og en husky døde.

Internattet kendte ikke til hændelsen, som efterfølgende blev undersøgt af landets regering. Opdagelsen har udløst kritik fra dyreaktivister og dyrebeskyttelsesorganisationer, herunder Peta, der valgte at tilbyde mere end 35.000 kroner til dem, der kunne oplyse, hvem der efterlod dyrene.

"Denne handling af grusomhed må ikke fejes ind under tæppet. Løsningen på problemet med herreløse dyr er sterilisering, kastration og adoption af dem, der befinder sig i overfyldte og underbemandede krisecentre, hvilket Peta har bedt De Forenede Arabiske Emirater om i årevis," sagde Jason Baker, vicepræsident for Peta Asia, til CNN.

Det kom frem, at nogle af dyrene havde en mikrochip, og at omkring ti af dyrene var blevet returneret til deres ejere kort efter fundet af dem.

Det vides ikke, hvorfor de mange katte og hunde var blevet efterladt i ørkenen. Én ting står dog klart: var de ikke blevet fundet, var de endt med at dø af dehydrering i den varme ørken. En død, som man end ikke ville ønske for sin værste fjende.