Hundeekspert med afsløring: Disse tre hunderacer er de sværeste at træne

06/12/2024 12:39

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Nogle hunderacer er sværere at håndtere end andre.

Mest læste i dag

At være hundetræner kan virke som en drøm for mange dyreelskere, men selv de mest erfarne trænerne støder nogle gange på udfordringer, der får dem til at sukke.

Matt Atherton, hundetræner og kendt fra Canine Training, afslører tre hunderacer, han helst ville undgå – hvis han kunne vælge.

"Jeg vil være helt ærlig og sige, at der er nogle racer, som jeg virkelig ikke nyder at arbejde med," siger Matt.

Dette skriver det britiske medie Express.

Siberian Husky
Øverst på listen ligger siberian husky. Deres imponerende udseende og enorme energi gør dem til opmærksomhedsskabere, men ifølge Matt er der en bagside.

"De er ikke meget motiverede for at adlyde," forklarer han.

Det betyder, at en husky oftere vil følge sin egen plan frem for din. Med et energiniveau, der stammer fra lange slædeture på den kolde tundra, er denne hund en udfordring for de fleste.

Gravhund
På andenpladsen finder vi den lille, men stædige gravhund. Selvom de ser søde ud, har de store personligheder. Gravhunde er ofte reaktive og gøende, hvilket gør dem til en håndfuld for selv de mest tålmodige hundeejere.

Shar Pei
Tredjepladsen går til shar pei, som ifølge Matt er kendt for hurtigt at udvikle adfærdsproblemer, som kan være svære at rette op på.

"Problemerne er ofte meget alvorlige," siger han.

Selvom alle hunde er unikke og kan bringe glæde, er det måske en god idé at tænke sig om en ekstra gang, før man vælger en af disse tre racer.