Sponsoreret indhold
Desværre er der hvert år mange kvinder, der får ophold på et krisecenter, fordi de bliver udsat for vold i hjemmet. Det er ikke altid fysisk vold, der er tale om, men kan også være vold, der er af enten psykisk, seksuel eller økonomisk karakter.
Ikke alle kvinder, der får ophold på et krisecenter, er der i lang tid, men tal fra Danmarks Statistik viser, at det ikke er unormalt, at kvinderne opholder sig på et krisecenter såsom Ellested Kvindekrisecenter i mere end 119 døgn. Omtrent en tredjedel af opholdene varede mellem 31 og 119 døgn i 2021.
Stigning i tallene fra 2020 til 2021
I løbet af 2021 var 2.618 kvinder ifølge Danmarks Statistik indskrevet på et af de krisecentre, der ligger i Danmark. Det er en stigning på hele 12 % i forhold til året forinden, hvor der var indskrevet i alt 2.339 kvinder fordelt på krisecentrene landet over.
Det er naturligvis ikke positivt, at der er flere kvinder, der har brug for at få ophold på et krisecenter. Til gengæld er det positivt, at der er mulighed for det, så de kan komme væk fra hjemmet.
Når de får ophold på et krisecenter, kan de ikke blot komme på afstand fra en voldelig partner, forælder e.l. De vil også få støtte og rådgivning fra fagpersoner, der kan hjælpe dem med at tage det næste skridt i deres liv.
Mange kvinder havde børn med
I mange af de tilfælde, hvor kvinder fik ophold på et krisecenter i 2021, havde de børn med. Faktisk var det tilfældet i hele 46 % af opholdene, hvilket betød, at der blev medbragt i alt 2.254 børn. Derfor er det ikke blot kvinder, der bor på disse centre i korte eller lange perioder.
Derudover var der også stor forskel på, hvor lang tid et ophold varede i 2021. I nogle tilfælde varede opholdet kun et enkelt døgn, hvilket ifølge Danmark Statistik var tilfældet for 141 kvinder og 81 børn i løbet af 2021.
Enkelte kvinder opholdt sig på krisecenter hele året
I 2021 var der et lille antal af de kvinder og børn, der fik ophold på et krisecenter, der kun var på stedet i et døgn. I de fleste tilfælde havde opholdet en varighed på mellem 31 og 119 døgn. Sådan var det for en tredjedel af opholdene i 2021.
Desværre var det ikke alle, der var klar til at tage næste skridt i deres liv så hurtigt. Det betød, at der var 73 kvinder og 47 børn, der tilbragte hele 2021 på et krisecenter. Hertil var der også en stor andel af både kvinder og børn, hvis ophold varede mellem 120 og 364 døgn.