Email marketing er en velkendt, velbrugt og effektiv markedføringsstrategi, som stort set alle virksomheder benytter sig af. Det kan godt virke som en stor mundfuld i begyndelsen, når man stable en god marketingsstrategi på benene.
Derfor giver vi dig nogle nyttige tips i denne artikel, så du kan komme godt i gang.
Definer din målgruppe
Det er utrolig vigtig, at du kender din målgruppe, så du ved, hvem du skal henvende dig til, før du skaber dit indhold. Der er nemlig stor forskel på, hvad der tiltaler forskellige mennesker. Du skal gennemtænke aldersgrupper, professioner, studier og interesser hos dine kunder, før du begynder at skabe indhold i form af emails.
Find en engagerende emnelinje
De fleste emails ryger direkte i den virtuelle skraldespand, hvis kunden ikke føler sig fanget af overskriften. En engagerende emnelinje er noget af det vigtigste, som du skal tænke over, når du skriver en email. Hvis overskriften ikke lokker læseren til, så bliver din email slet ikke læst.
Gør det nemt at melde sig fra
Selvom du selvfølgelig ikke ønsker, at kunder skal melde sig fra dine nyhedsbreve, så er det vigtig at de har muligheden for det. Hvis det bliver kompliceret at skulle melde sig fra, så bliver kunderne irriterede og dette skaber et dårligt ry for din virksomhed. Vi anbefaler at du i bunden af dine emails altid har en knap der hedder "frameld emails", som nemt og hurtig kan afmelde nyhedsbrevene.
Lav et simpelt design
Ingen gider sidde og læse en hel bunke af tekst og scrolle gennem 7 forskellige billeder. Hold dine emails simple, letlæselige og overskuelige, så dine kunder ikke bliver overvældet. Det er en god ide med sjove designs, billeder og farver, men husk: less is more.
Brug et professionelt marketingsbureau
Hvis du ikke har tid eller energi til selv, at bokse med overnævnte punkter, så kan du med fordel vælge at arbejde med et professionelt marketingbureau. Et marketingsbureau kan varetage alle de praktiske gøremål for dig og sørger for, at din marketingsstrategi kører på skinner. Et marketingbureau håndterer forarbejdet, skaber engagerende emails, vedligeholder kundekontakten og meget mere.