Senest.dk Redaktion
Tre år efter Danmark vedtog at udfase buræg, lader det europæiske burforbud stadig vente på sig.
Aktivister demonstrerede i februar 2026 foran Europa-Kommissionens hovedkvarter i Bruxelles for at presse på for det burforbud, som Kommissionen forpligtede sig til tilbage i 2021. Beslutningen kom som svar på borgerinitiativet End the Cage Age, der samlede over 1,4 millioner underskrifter, og lovgivningen skulle gøre op med bure til blandt andet æglæggende høns, kaniner, ænder og gæs.
Forslaget er fortsat ikke fremlagt fem år efter. Den internationale organisation Animal Equality, der står som intervenerende part i en sag ved EU-Domstolen om Kommissionens forsinkelse, advarer om, at slutproduktet kan blive en ikke-bindende strategi snarere end egentlig lovgivning.
Massiv opbakning, langsom proces
Folkeligt er sagen ikke kontroversiel. Da Kommissionen i efteråret 2025 åbnede en offentlig høring om revisionen af dyrevelfærdsreglerne, kom der over 190.000 svar ind, og resultatet viste klar støtte til både at udfase bure i landbruget og kræve tilsvarende standarder for importeret kød.
Alligevel skubbes datoen. Det forventede lovforslag, der oprindeligt skulle have set dagens lys i 2023, ventes nu tidligst sent i 2026.
Danmark har allerede vendt ryggen til burene
I Danmark er sagen et godt stykke videre. Et politisk flertal indførte i 2023 forbud mod nyetablering af burhønseanlæg, og de eksisterende skal afvikles over en årrække.
“Det er glædeligt, at der er kommet en fast bagkant for produktionen af buræg i Danmark – og de grufulde liv for hønsene, der lægger dem,” sagde Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, da forbuddet blev vedtaget.
Markedet havde rykket sig længe inden lovgivningen. Skrabeæg udgjorde 45 procent af den danske ægproduktion, og økologi yderligere 30 procent, oplyste Danmarks Statistik i 2020. Buræg lå dengang på 17 procent og er sidenhen faldet yderligere.
Salling Group fjernede buræg, men halter på kyllingerne
Detailkæderne har trukket samme retning. Salling Group, der står bag Bilka, Føtex og Netto, meldte ud i slutningen af 2019, at også de skjulte buræg i forarbejdede produkter som mayonnaise, pasta og kager nu var ude af butikkerne.
“Kunderne har tydeligt tilkendegivet, at de ønsker æg, hvor dyrevelfærd er prioriteret,” lød det fra Jo Ottow Svendsen, CSR-direktør i Salling Group, i pressemeddelelsen.
På andre fronter er kursen blødere. I marts i år bekræftede Salling Group over for dyrevelfærdsorganisationen Anima, at det oprindelige mål om at udfase hurtigtvoksende turbokyllinger ved udgangen af 2025 udskydes til 2028.
“Salling Groups manglende efterlevelse af egen politik er i høj grad selvforskyldt,” sagde kommunikationschef i Anima, Thorbjørn Schiønning, i meddelelsen. Konkurrenter som Rema 1000 og Nemlig.com er længere fremme.
Den dyre del af regnestykket
Hvad EU-reformen i sidste ende kommer til at koste europæiske ægproducenter, og dermed forbrugerne, er stadig uafklaret. Brancheorganisationen Copa-Cogeca har bedt om en længere overgangsperiode og statsstøtte gennem den fælles landbrugspolitik, så små bedrifter ikke knækker under investeringerne.
I de danske kølediske er økologi og frilandsæg allerede mærkbart dyrere end skrabeæg. Når EU’s regler endelig falder på plads, vil det vise sig, hvor langt forbrugerne i Netto, Rema 1000 og Lidl er villige til at gå med, før prisen overstiger principperne.
