Videnskaben fandt nøglen til Månens skjulte vand: Det gemmer sig 800 meter under overfladen og kan opdages ved at lytte til Månens egne rystelser

De fleste af os åbner en vandhane uden at tænke over det. På Månen er vand derimod det mest eftertragtede stof overhovedet, og et nyt studie peger på en overraskende måde at finde det på: man skal lytte til Månens egne rystelser.

I studiet, der blev offentliggjort 31. juli i tidsskriftet Science Advances, viser et amerikansk forskerhold, at seismiske bølger fra små måneskælv kan afsløre, hvor der ligger is gemt i den frosne undergrund ved Månens sydpol. Metoden kan i teorien nå helt ned til omkring 800 meters dybde, oplyser Lawrence Berkeley National Laboratory, hvor studiets hovedforfatter, forskeren Harrison Lisabeth, arbejder.

Isen får rystelserne til at løbe hurtigere

Selve princippet er forbløffende enkelt. Når is fryser sammen med jorden, stivner materialet, og det ændrer måden, rystelser bevæger sig igennem det på.

Bølgerne løber to til tre gange hurtigere gennem is-holdig jord end gennem tørt støv, og is-rige lag kaster samtidig energien tilbage, skriver University of Maryland, hvor medforfatter Nicholas Schmerr er tilknyttet. Effekten minder om et ekko, der slår tilbage fra en mur.

Det gør det muligt at gøre mere end blot at konstatere, at der er is.

“Vi kan bruge seismiske bølger til ikke bare at se, om der er is, men også nogenlunde hvor meget der er,” siger Schmerr.

For at nå frem til modellen frøs holdet en vulkansk sten fra Arizona, der i knust form minder om månestøv, og brugte derefter røntgenstråler til at studere, hvordan isen lægger sig i de bittesmå hulrum mellem kornene, fortæller rumjournalisten Leonard David. Forskellige typer isforekomster giver forskellige seismiske aftryk, som fremtidige missioner kan gå på jagt efter.

Vand, ilt og raketbrændstof i undergrunden

Interessen for Månens is handler ikke om videnskabelig nysgerrighed alene. Is kan smeltes til drikkevand, spaltes til ilt, som astronauter kan indånde, og bruges til at fremstille brint til raketbrændstof.

Netop derfor er sydpolens permanent skyggelagte kratere, nogle af de koldeste steder i hele Solsystemet, blevet det store mål for rumfartsnationerne. Med is på stedet slipper man for at fragte tonsvis af vand og brændstof hele vejen fra Jorden.

“Det er afgørende at finde de materialer på Månen, som en astronaut kan bruge, mens vedkommende er deroppe,” siger Schmerr.

Kina sender snart en seismograf til sydpolen

Det, der gør timingen bemærkelsesværdig, er, at metoden meget snart kan blive sat på prøve.

Kinas Chang’e-7-mission, der efter planen skydes op i slutningen af august 2026, bærer nemlig en seismograf med om bord og sigter mod at lande på randen af Shackleton-krateret ved Månens sydpol, oplyser The Planetary Society. Missionen består af hele fire fartøjer med i alt 18 videnskabelige instrumenter, og dens vigtigste opgave er at lede efter netop den skjulte vand-is.

Også NASA har kig på området. Ifølge Schmerr skal modellen bruges, når rumfartsorganisationens rover VIPER, der er bygget til at jage flygtige stoffer ved polen, bliver leveret til Månen.

Indtil da må forskerne nøjes med at spidse ører. For hvis teorien holder, kan de kommende måneskælv blive den lyd, der endelig afslører, hvor Månens skjulte vandreservoir gemmer sig.