Du bærer DNA fra to menneskestammer som ingen vidste eksisterede – og den ene forlod Afrika for 1,8 millioner år siden

Uanset hvor din slægt kommer fra, gemmer dine celler ifølge ny forskning et spor efter menneskestammer, som videnskaben først nu har sat navn på. Ingen fossiler, ingen knogler, ingen gammelt DNA. Blot en aflæsning af genomet hos nulevende mennesker.

Forskere fra University of California, Berkeley har udviklet en metode, der kan spore arv fra uddøde slægtninge uden at grave et eneste fund op. Resultatet blev offentliggjort den 30. juli i det anerkendte tidsskrift Science, og det afslører to helt ukendte linjer i menneskehedens stamtræ.

En metode uden fossiler

Teknikken hedder TRACE og bygger på at genopbygge slægtskabet mellem hundredvis af nulevende genomer. I stedet for at lede efter gammelt DNA i knogler leder metoden efter dele af arvemassen, der er langt ældre, end de burde være, hvis vi kun nedstammede fra én linje.

“Slægtstavler bevarer et aftryk af vores evolutionære fortid,” forklarer Priya Moorjani, der er lektor ved Berkeley og står bag holdet. Fordelen er, at forskerne ikke længere er afhængige af sjældne fund. Hidtil er der kun offentliggjort seks arkaiske genomer af høj kvalitet, fire neandertalere og to denisovaner, alle fra Eurasien.

En spøgelseslinje i os alle

Den første ukendte linje kaldes en spøgelsesforfader. Den skilte sig ud fra menneskets egen linje for omkring 800.000 år siden og blandede sig senere med det moderne menneske i Afrika for mere end 50.000 år siden, altså før den sidste store udvandring fra kontinentet.

Det opsigtsvækkende er, at arven ikke kun findes hos afrikanere. “Vi kunne rent faktisk finde og kortlægge steder i det moderne menneskes genom, der stammer fra denne spøgelseslinje, og vise, at arven findes i alle nutidige mennesker, ikke kun afrikanere,” siger ph.d.-studerende Yulin Zhang. Hver enkelt af os bærer mellem 0,5 og 1 procent af netop denne skjulte arv.

En slægtning på 1,8 millioner år

Den anden linje er endnu ældre og går tilbage til en gruppe, der levede for cirka 1,8 millioner år siden. Den blandede sig ikke direkte med os, men med denisovanerne i Eurasien, som siden førte sporene videre til det moderne menneske. Arven er stærkest hos befolkninger i Oceanien.

“Fundet af den super-arkaiske linje er særligt spændende, fordi det afslører genetiske bidrag fra en menneskelinje, der levede for over en million år siden, på trods af at der ikke findes noget sekventeret DNA fra den befolkning,” siger Arjun Biddanda, der er postdoc ved Johns Hopkins University.

Tilsammen udgør de arkaiske slægtninge omkring 2 procent af det moderne menneskes genom, når man tæller neandertalere og denisovaner med. En del af de nyfundne stumper klumper sig sammen i områder af arvemassen, der styrer immunforsvar og stofskifte.

Resultatet føjer sig til et billede, forskerne har tegnet gennem de seneste år. “Med gammelt DNA fra neandertalere og denisovaner og med disse nye genealogiske metoder lærer vi, at blanding mellem menneskepopulationer har været meget udbredt,” siger Moorjani. Med andre ord er stamtræet mindre et træ og mere et net, hvor grene, vi troede var uddøde, stadig lever videre i hver eneste af os.