Sebastian Juul
Hun er ikke i tvivl om konsekvenserne
Selvbetjeningskasser er nu en fast del af hverdagen i danske supermarkeder. For nogle er de en praktisk og effektiv løsning, mens de for andre symboliserer en langsom forsvinden af menneskelig kontakt.
Mette Mølbak, madredaktør på Politiken, tilhører den sidste gruppe.
Bekymring for faldende menneskelig kontakt
I både en klumme og i radioprogrammet P1 Morgen kritiserer hun udviklingen skarpt. Mølbak beskriver en hverdag, hvor kunder i stigende grad overlades til at klare sig selv, og hvor service og menneskelig interaktion er ved at blive en sjælden luksus.
Hun mener, at problemet rækker ud over supermarkederne, og påpeger en bredere samfundstendens, hvor personlig betjening i blandt andet banker, posthuse og på stationer er blevet mindre udbredt.
Ifølge Mølbak kan denne udvikling have negative konsekvenser for både trivsel og fællesskab, da små daglige møder med andre mennesker spiller en rolle, som teknologi ikke kan erstatte.
Det skriver BT.
Fokus på fleksibilitet i kæderne
Hos Salling Group fremhæver man dog en anden synsvinkel. Her er selvbetjeningskasserne blevet indført for at give kunderne flere valgmuligheder. De ønsker at tilbyde et frit valg, hvor man selv kan vælge at klare sine indkøb hurtigt uden at stå i kø.
Samtidig understreger koncernen, at der stadig vil være personale til stede i butikkerne for at assistere kunderne.
Et spørgsmål om balance
Debatten om selvbetjening handler i sidste ende om at finde balancen mellem effektivitet og menneskelig nærvær. Mange kunder værdsætter muligheden for en hurtig og effektiv indkøbstur, mens andre savner den korte, men værdifulde udveksling med et menneske ved kassen.
Udviklingen ser ikke ud til at ændre sig lige foreløbigt, og spørgsmålet er, hvor grænsen går, før bekvemmeligheden begynder at have en pris, der er højere end fordelene.
