Sebastian Juul
Forskningen viser et klart resultat.
Når vi laver mad derhjemme, er det ofte uden de store tanker, at vi hælder lidt olie på panden. Mange vælger den type olie, der står øverst på hylden i supermarkedet, eller som de altid har brugt.
Madolier er blevet et populært emne i sundhedsdebatten. Der diskuteres fedt, kalorier og forarbejdede fødevarer, og flere danskere forsøger at finde ud af, hvad der egentlig er det sundeste valg i køkkenet.
Samtidig dukker der jævnligt nye forskningsresultater op, som kaster lys over helt almindelige fødevarer i vores kost. Studier fra udlandet bliver hurtigt delt og diskuteret, også herhjemme.
Men spørgsmålet er ofte, om de nye resultater også har relevans for danske forbrugere, eller om de skal ses i en anden kontekst.
Et aktuelt eksempel er ny forskning om en populær madolie.
Fedtende effekt
En nylig undersøgelse fra University of California har vist, at mus, der blev fodret med en fedtrig kost baseret på sojabønneolie, tog betydeligt på i vægt.
Studiet er offentliggjort i Journal of Lipid Research og blev omtalt tidligere på måneden.
Ifølge forskerne er vægtøgningen forårsaget af fedtsyrederivater kaldet oxylipiner, som dannes, når kroppen nedbryder linolsyre i olien.
De fleste mus på sojaoliediæten blev betydeligt tungere, mens en genetisk modificeret kontrolgruppe forblev slank på samme kost.
“Overdreven indtagelse af linolsyre kan øge oxylipinniveauerne, som er forbundet med inflammation og fedtophobning,” lyder det fra forskerne i deres pressemeddelelse.
Forskerne påpeger desuden, at forbruget af sojabønneolie i USA er steget markant de sidste 100 år, især gennem ultraforarbejdede fødevarer.
Den danske vinkel
Flere planteolier indeholder linolsyre, men i varierende mængder. Sojaolie og solsikkeolie ligger højt, mens rapsolie og olivenolie indeholder mindre. Rapsolie er blandt de mest anvendte olier i Norden.
Spørgsmålet er, om lignende mekanismer kunne have en effekt på mennesker.
Ursula Schwab, professor i ernæringsterapi ved Østfinlands Universitet, understreger, at resultaterne fra dyreforsøg skal tolkes med forsigtighed.
“Dyreforsøg giver vigtige oplysninger om mulige mekanismer, men de faktiske effekter skal undersøges i menneskelige studier,” siger hun.
Schwab påpeger, at vægtøgning i bund og grund handler om energibalance, og at vegetabilske olier stadig er nødvendige for at få de essentielle fedtsyrer.
Hun er ikke så bekymret for linolsyre, men er mere opmærksom på, at mange får for lidt alfa-linolensyre.
“Risikoen ved for lidt alfa-linolensyre er større end ved for meget linolsyre. Derfor anbefales det, at linolsyre udgør mindst to procent af energien og alfa-linolensyre mindst 0,5 procent af energien,” forklarer hun.
Anbefalingerne lyder, at voksne bør indtage omkring 25 gram vegetabilsk olie dagligt, helst fra olier med et højt indhold af omega-3 fedtsyrer.
