Forside Mad Overraskende nyt fra Sundhedsstyrelsen: Så sunde er frosne grøntsager faktisk

Overraskende nyt fra Sundhedsstyrelsen: Så sunde er frosne grøntsager faktisk

Overraskende nyt fra Sundhedsstyrelsen: Så sunde er frosne grøntsager faktisk
Shutterstock

Det spørgsmål har uden tvivl været diskuteret over mange middagsborde gennem årene!

Lige nu læser andre

Frosne eller friske grøntsager – hvad er egentlig bedst?

Når det kommer til smag, er det ofte en personlig vurdering – smag og behag spiller en stor rolle.

Men når vi ser på sundhed og næringsindhold, kan vi faktisk finde svar i videnskaben, da emnet er blevet grundigt undersøgt gennem årene.

Sundhedsstyrelsen har lavet en vejledning om kostråd til ældre, hvor de netop adresserer dette spørgsmål. Her lyder svaret:

“Forskning viser, at frosne grøntsager kun mister en minimal mængde næringsstoffer. Derfor kan frosne grøntsager også tælles med i ’6 om dagen’. Derimod kan en del vitaminer gå tabt i friske grøntsager under transport og opbevaring, mens de frosne bliver pakket og nedfrosset umiddelbart efter høst.

Læs også

Nogle frosne grøntsager indeholder derfor endda flere vitaminer end friske. For eksempel har frosne grønne bønner dobbelt så meget C-vitamin som friske bønner, der har været opbevaret i to dage. Ved at spise både frosne og friske grøntsager kan man få større variation i kosten.”

Så her har vi faktisk et svar fra en autoritativ kilde, der er eksperter i at indsamle og analysere videnskabelige resultater:

Frosne grøntsager er lige så næringsrige – og nogle gange endda mere – end friske grøntsager!

Og hvad med mikroovnen?
For at afslutte på en god note, får du også lige lidt ekstra information.

Ikke om kampen mellem friske og frosne grøntsager, men om én af de mest populære måder at opvarme frosne grøntsager på: mikroovnen.

Læs også

Ifølge Spisbedre.dk er der mange holdninger til mikroovnens påvirkning af næringsindholdet, og teorien går på, at opvarmningen kan få næringsstoffer til at fordampe.

Men det er faktisk en misforståelse – det kan være en fordel at opvarme grøntsager i mikroovnen!

Grunden er, at opvarmningen sker hurtigt, og den kræver kun lidt vand. Det er en vigtig faktor, for jo mere vand der bruges, desto flere næringsstoffer risikerer at blive vasket ud af grøntsagerne.

Så du behøver ikke have dårlig samvittighed, hvis du vælger den lette løsning og griber efter de frosne grøntsager i frysedisken, når du skal finde noget grønt til aftensmaden!

Ads by MGDK