Ekspert er ikke i tvivl: Enden på Putin er nær

I over to årtier har Vladimir Putin været den uafbrudte leder af Rusland, hvor hans styre har været kendetegnet ved en stærkt centraliseret magt, begrænset politisk opposition og en hård linje overfor kritikere. For mange fremstår han som en leder, der har fast greb om magten, men bag facaden kan situationen være mere skrøbelig end antaget.

Krigen i Ukraine, økonomisk pres og voksende utilfredshed blandt magtens egne kan ifølge den amerikanske Rusland-ekspert Alexander J. Motyl føre til en potentiel opstand mod præsidenten. Han vurderer, at Rusland allerede nu bør begynde at forberede sig på et scenarie, hvor Putin mister kontrollen over magten.

Motyl, der er professor ved Rutgers-Newark University, peger på flere klassiske faktorer, der ofte går forud for et kup, som allerede er til stede i Rusland. Befolkningen har begrænset politisk deltagelse, magten er stærkt koncentreret omkring præsidenten, og landet er i stigende grad isoleret fra omverdenen – en kombination, der historisk har været et tegn på politisk ustabilitet.

I sin klumme i onlinemagasinet 19fortyfive skriver Motyl, at Ruslands historie rummer mange eksempler på ledere, der er blevet væltet, truet eller dræbt. Af de syv sovjetiske ledere blev fem enten afsat, truet eller dræbt, hvilket svarer til over to tredjedele. Denne tendens fortsatte efter Sovjetunionens fald i 1991, hvor Putins forgænger, Boris Jeltsin, i praksis blev presset ud af magten.

Også Putin har oplevet udfordringer fra egne rækker, som da Wagner-gruppens leder, Jevgenij Prigosjin, i 2023 satte kurs mod Moskva i et oprør mod både den russiske militærledelse og præsidentens Ukraine-strategi. Oprøret blev dog hurtigt afværget, og kort efter mistede Prigosjin livet i et flystyrt.

Ifølge Motyl er der tegn på voksende utilfredshed i den russiske elite. Krigen i Ukraine har udviklet sig til en langvarig konflikt, der har tynget økonomien og medført omfattende vestlige sanktioner. Rusland er blevet mere og mere en krigsøkonomi, hvor store ressourcer kanaliseres til militæret, hvilket går ud over blandt andet oligarkerne, der tidligere havde tætte økonomiske forbindelser til Vesten.

Motyl påpeger, at Prigosjins oprør afslørede en mulig sprække i magtsystemet, da Wagner-lederen mødte begrænset modstand fra hæren, nationalgarden og efterretningstjenesterne under sin march mod hovedstaden. Derudover er flere nationalistiske militærbloggere begyndt at kritisere Kremls håndtering af krigen, og flere militære ledere er blevet arresteret efter at have udtrykt kritik af ledelsen.

Ifølge Motyl er det muligt, at en alliance mellem yngre oligarker og sikkerhedstjenesten FSB kan opstå bag kulisserne, da begge grupper kunne have interesse i en politisk ændring. Et tydeligt militært nederlag i Ukraine kan være den udløsende faktor, men også økonomisk stagnation eller fortsatte militære problemer kan presse magtbalancen.

Motyl vurderer, at dele af eliten stadig er stærkt nationalistiske ideologisk, men at deres økonomiske og personlige forbindelser til Vesten kan få betydning for landets fremtidige kurs. Han mener, at alle forudsætninger allerede er på plads – spørgsmålet er blot, om nogen i Rusland vil handle på dem.