Sebastian Juul
Kan diagnosen og en persons indtægter kædes sammen? Svaret er ja, men ikke som du tror.
Unge med ADHD og adfærdsforstyrrelser har måske sværere ved at klare sig i skolen og på arbejdsmarkedet, men deres diagnoser er ikke den direkte årsag til lavere indkomst som voksne. Det er snarere konsekvenserne af disse udfordringer, der spiller en større rolle.
Dette er konklusionen i et nyt studie fra Oulu Universitet i Finland, hvor forskere har analyseret data fra næsten 9.500 personer født i 1986. Da deltagerne var 16 år, blev deres symptomer på ADHD og ODD (oppositional defiant disorder) vurderet ud fra forældrebesvarelser. Oplysninger om blandt andet indkomst, uddannelse og psykiatriske diagnoser blev efterfølgende indhentet via nationale registre.
Ingen direkte sammenhæng, men tydelig indirekte effekt
Forskerne fandt ingen direkte statistisk sammenhæng mellem symptomer på ADHD og ODD i teenageårene og lavere indkomst i voksenalderen. Dog viste studiet en markant indirekte effekt – især når begge diagnoser var til stede samtidigt.
Personer med både ADHD og ODD havde i gennemsnit 25 procent lavere indkomst i voksenlivet, hvilket kunne relateres til et lavere uddannelsesniveau. Derudover var en gennemsnitlig lønforskel på 18 procent forbundet med andre psykiatriske lidelser.
En mere nuanceret forståelse
Forskningens hovedbudskab er optimistisk: Det er ikke selve diagnosen, der bestemmer den økonomiske fremtid. Det er i højere grad de strukturer, man er omgivet af – som fx støtte i uddannelsessystemet og adgang til mental sundhed – der spiller en afgørende rolle.
Forskerne mener, at de nye resultater kan være med til at bryde stigmatisering og skabe en mere realistisk forståelse af, hvordan unge med ADHD og ODD klarer sig i voksenlivet. Med den rette støtte og forståelse er der intet, der hindrer dem i at få et almindeligt arbejdsliv.
