Sebastian Juul
Så tog hun en overraskende beslutning
Frihed, ro og økonomisk tryghed. Sådan lød udsigten, da Lene Walther Taube i maj 2025 forlod sit arbejdsliv og gik på pension som 62-årig.
Med en solid tjenestemandspension kunne hun slappe af og nyde livet.
I starten gjorde hun netop det.
“Jeg følte en enorm lettelse, da jeg trak mig tilbage. Jeg vidste, at jeg havde en stabil indkomst fra min pension, og mit helbred var stadig godt,” fortæller hun til AmagerLIV.
Men efter nogle måneder begyndte hverdagen at føles anderledes.
Dagen blev for lang
Den pludselige fritid føltes hurtigt mere tom end forventet.
Hverdagen manglede struktur, og lænestolen blev hendes alt for trofaste følgesvend.
“Jeg fandt mig selv sidde alt for mange dage i lænestolen. Jeg kunne ikke bare blive der. Der var for meget tid, og jeg kede mig. Det føltes tomt herhjemme,” siger hun.
Så, lidt spontant, besluttede Lene at søge arbejde hos Ikea på Dybbølsbro. Kort tid efter blev hun indkaldt til samtale.
I dag arbejder hun mellem otte og 15 timer om ugen sammen med langt yngre kolleger.
Hun er ikke bange for at indrømme, at hun hæver gennemsnitsalderen i afdelingen markant.
Men på trods af det, føler hun sig godt tilpas.
Flere følger Lene
Denne udvikling er ikke unik.
Ifølge tal fra Sampension er antallet af folkepensionister, der fortsætter med at arbejde, steget med 49 procent på bare tre år.
For Lene handler det ikke om økonomi, men om at finde mening.
“Jeg trækker gennemsnitsalderen op, når jeg er på arbejde – og jeg er helt sikkert den ældste i min afdeling,” siger hun med et smil.
Hun beskriver arbejdet som livsbekræftende og understreger, at hun arbejder, fordi hun har lyst, ikke fordi hun behøver det.
Når hun trækker i sin gule t-shirt, er det på lige vilkår med de andre medarbejdere.
Selv om knæene ikke altid er lige så smidige som de yngre kollegers, finder hun sin egen løsning.
