Eksperter advarer: Spiser du for meget af dette, kan din hud skifte farve

Selvom mange diætister taler varmt om fordelene ved at “spise regnbuen” og fylde tallerkenen med farverige frugter og grøntsager for at få masser af næringsstoffer, kan nogle af de samme fødevarer også have en uventet indvirkning på din hud.

Hvis du indtager store mængder af visse fødevarer, kan du måske bemærke en overraskende ændring i din hudfarve næste gang, du kigger i spejlet.

Orange
En kost rig på beta-caroten, et naturligt pigment der også kaldes et carotenoid, kan give din hud et næsten græskaragtigt skær. Beta-caroten absorberer lys i det blå spektrum og reflekterer orange lys til vores øjne, hvilket skaber en tilstand kaldet carotenæmi.

Beta-caroten findes ikke kun i gulerødder, men også i andre frugter og grøntsager som søde kartofler, græskar, butternut-squash, abrikoser, cantaloupemelon samt visse grønne bladgrøntsager som grønkål og palmekål.

Selvom carotenæmi ikke er farlig eller permanent, kan den vare i flere måneder. Den begynder som regel at vise sig først i håndfladerne og på fodsålerne, hvor huden er tykkere, forklarer plastikkirurg Dr. Anthony Youn i en TikTok-video.

Dette fænomen ses ofte hos spædbørn, der får store mængder pureret babymad, især squash. Selvom det kan ligne gulsot, er det let at skelne, da sclera (den hvide del af øjet) forbliver hvid.

Steve Jobs, grundlæggeren af Apple, siges at have haft en solnedgangsfarvet hudtone, da han i perioder fulgte en kost bestående udelukkende af gulerødder.

Rød
Lycopen, et naturligt plantepigment, giver farve til røde og lyserøde frugter som tomater, vandmeloner og papaya. Dette pigment kan ophobes i hudens stratum corneum (det yderste hudlag) og give huden en dybere orange eller rød nuance, en tilstand kendt som lycopenæmi.

Lycopenæmi kan forekomme overalt på kroppen, men det er mest almindeligt at se ændringer i farven på håndfladerne, fodsålerne og langs linjerne fra næsen til munden. Farveændringerne kan være jævne eller optræde i pletter.

Ligesom carotenæmi er effekten midlertidig og forsvinder, når indtaget af lycopen reduceres. Et overskud af lycopen kan dog også føre til kvalme, diarré og andre mave-tarm-problemer.

Sunde voksne kan typisk indtage op til 75 mg lycopen om dagen uden problemer. Faktisk har studier vist, at lycopen kan hjælpe med at lindre symptomer på depression ved at forbedre kommunikationen mellem hjerneceller.

Soltørrede tomater er den tomatvare med højeste koncentration af lycopen og indeholder op til 45,9 milligram pr. 100 gram.

Gul
Mørkegrønne bladgrøntsager som spinat og grønkål indeholder gule carotenoid-pigmenter som lutein og zeaxanthin, der kan give huden et gulligt skær.

Andre kostpigmenter, som anthocyaniner, betalainer og klorofyl, giver sundhedsmæssige fordele, men påvirker sjældent hudens farve.

Anthocyaniner, der giver bær, rødkål og lilla gulerødder deres dybe farve, er vandopløselige og metaboliseres hurtigt i kroppen, før de kan ændre hudtonen. På samme måde udskilles betalainer, som giver rødbeder, kaktusfigen og amarant deres kraftige farver, før de kan ændre hudens farve. Dog kan et stort indtag af betalainer ændre farven på urin og afføring.

Det er også interessant at bemærke, at mennesker ikke er de eneste, der kan få farveændringer fra carotenoider. Stillitser, flamingoer, laks og kanariefugle afspejler også farverne fra deres kost.