Senest.dk
Forside Nyheder Her er de 10 største rejsetrends i 2026: Sådan forventes...

Her er de 10 største rejsetrends i 2026: Sådan forventes danskerne at rejse

Solseng, sunbed, vacation, ferie, rejse, pool, travel, sunbathing
Foto: Max Davidich / Shutterstock.com

Her er de 10 største rejsetrends i 2026.

Lige nu læser andre

I de kolde vintermåneder længes mange danskere efter solens varme eller en aktiv ferie på ski. Rejseåret 2026 er lige om hjørnet, og de største rejseaktører ser et markant skifte i vores måde at rejse på: Vi ønsker at opleve mere, men på vores egne betingelser.

Det handler om at finde mening, rytme og små magiske øjeblikke – uanset om det er i et lokalt supermarked i Portugal eller på en bjergtop i Grækenland.

– 2026 bliver året, hvor vi rejser med hjertet først, og hvor personlige oplevelser styrer ferievalgene. Vi rejser ikke længere bare for at komme væk, men for at føle, lære, smage og leve anderledes – omend kun for en kort stund, siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo Rejser, i en pressemeddelelse.

Her er de ti største rejsetrends i 2026:

1. Hotelhopping
Vi ønsker at opleve flere sider af samme destination! At bo på flere forskellige hoteller giver mulighed for at udforske nye områder og stemninger. Hos Apollo ses en markant stigning i efterspørgslen efter kombinationsrejser i forhold til 2024.

Læs også

2, Pakkerejsen er tilbage
Enkel, effektiv og problemfri – skræddersyede rejser bliver igen populære. Efter et par år med strejker, naturkatastrofer og global uro ser mange værdien i at lade eksperterne tage sig af planlægningen. Unge voksne spås at blive den næste store målgruppe.

3. Mad som hovedattraktion
Maden er blevet en destination i sig selv! Supermarked-safarier og små lokale køkkener er nu på toppen af ønskelisterne og spiller en langt vigtigere rolle i ferievalget end før.

4. Ferie på egne præmisser
Vi følger vores passioner og bruger ferien på at dyrke dem – sport, træning, kunst eller kultur. Ifølge Apollos data er kvinder de mest sporty: Hele 80 % af deltagerne på træningsrejser er kvinder.

5. Solo – men social
Flere bor og rejser alene, men søger samtidig fællesskab undervejs. Ifølge PR Wire er brugen af filteret “solo” på hoteller steget med 83 % globalt.

6. Familien samles igen
Storfamilierne rejser på ferie igen! Bedsteforældre, søskende og venner tager af sted i større grupper, ofte til villaer eller ferieboliger.

Læs også

7. Ferier med ro og fordybelse
Vi søger fred og natur. Vandring, cykling og rolige naturoplevelser bliver den perfekte pause fra en hektisk hverdag.

8. Hotellet som rejsemål
Det handler ikke længere kun om destinationen, men også om selve hotellet. Unikke hoteller med stærke koncepter, fra designperler til sportshoteller, bliver selve feriens højdepunkt.

9. Rejser uden for højsæsonen
Flere vælger at rejse i forår og efterår, hvor færre turister er til stede, og vejret er mildere. Det giver en mere afslappet ferie og ofte bedre priser.

10. Skønhedsrejser – de nye “glowmads”
Skønhed og velvære er ikke længere noget, man gør før ferien – det er nu selve grunden til at rejse. Fra koreansk hudpleje til olivenoljemassage i Italien og naturbaserede spaoplevelser på Madeira: “Glowcation” er den nye ferieform.

    – 2026 bliver et år, hvor nysgerrighed og leg står i centrum. Vi vil udforske, men samtidig finde ro. Rejse langsommere, men opleve dybere. Det handler ikke om, hvor mange lande vi besøger, men om, hvor meget vi får ud af hvert øjeblik, afslutter Bisgaard.

    Læs også

    Ads by MGDK