Sebastian Ilsøth
Det handler langt mere om dig selv, end du tror.
Mens nogle mennesker er overbeviste om, at de har set et spøgelse, har andre aldrig haft nogen oplevelse, der kan betegnes som paranormalt.
Spørgsmålet er, hvorfor vores oplevelser kan være så forskellige, når vi alle lever i den samme verden.
Forskere tilbyder flere forklaringer, og de drejer sig i høj grad om hjernen snarere end om noget overnaturligt.
Når intuition slår analyse
Ifølge Michiel Van Elk, psykologiprofessor ved universitetet i Leiden, er spøgelsesoplevelser tæt knyttet til, hvordan vi tænker.
Han har specialiseret sig i at undersøge paranormale hændelser, som synes at bryde med naturens love.
Hans forskning viser, at mennesker, der ofte rapporterer paranormale oplevelser, typisk er mere intuitive og følelsesstyrede end analytiske. Det betyder, at de er mere tilbøjelige til at fortolke uforklarlige hændelser som noget med en form for intention eller vilje bag sig.
For eksempel vil nogle mennesker, hvis nøgler pludselig falder ned fra et bord i et tomt rum, tænke ”det var underligt”, mens andre måske vil tænke ”der må være nogen her”.
Dette beskrives i Illustreret Videnskab.
Kortspil afslører tankemønstre
Van Elk har gennemført forsøg, hvor deltagerne skulle gætte, hvor et bestemt kort lå i en bunke. Efterfølgende kunne han dele deltagerne op i to grupper.
Den første gruppe forklarede deres rigtige gæt som ren tilfældighed. Ifølge Van Elk er disse personer sjældent dem, der tror på overnaturlige oplevelser.
Den anden gruppe mente derimod, at de kunne føle eller intuitivt vide, hvilket kort der var det rigtige. Denne gruppe er langt mere tilbøjelig til at tolke uforklarlige hændelser som paranormale.
En amerikansk undersøgelse fra 2009 viser, at omkring 18 procent af befolkningen påstår at have set et spøgelse.
Hjerner med særlige forbindelser
Andre forskere har fundet lignende mønstre. Psykologiprofessor Christine Simmonds-Moore fra USA har vist, at mennesker, der har oplevet det paranormale, ofte har en stærkere kommunikation mellem hjernens to halvdele.
Dette kan gøre dem mere modtagelige overfor subtile indtryk.
Den australske parapsykolog Michael Thalbourne fremhæver en anden mulig forklaring: Hos nogle mennesker er grænsen mellem det bevidste og det ubevidste mere flydende.
Han kalder disse personer “transliminale”, og det er netop disse mennesker, der er særligt modtagelige for indtryk, som kan opfattes som overnaturlige.
En kombination af hjerne, personlighed og tolkning
Samlet set tyder forskningen på, at spøgelsessyn ikke nødvendigvis handler om noget overnaturligt, men derimod om, hvordan vores hjerner fungerer.
Nogle mennesker er mere analytiske, mens andre er mere intuitive. Nogle ser tilfældigheder som tilfældigheder, mens andre ser dem som tegn.
Og derfor kan to personer stå i det samme rum, og kun én af dem vil hævde at have set noget.
