Sebastian Ilsøth
Nu er der kommet en “optagelsesprøve” for at kunne donere sæd
Når kommende forældre leder efter en sæddonor, handler det i dag ikke længere kun om faktorer som øjenfarve, højde og sygdomshistorik. Hos den danske sædbank Donor Network kan man nu også få information om donorens IQ.
Sædbanken frasorterer donorer med en IQ under 85 samt dem, der har en plettet straffeattest. Direktør og stifter Jakob Schöllhammer Knudsen forklarer, at beslutningen er truffet for at sikre kvalitet og ansvarlighed i det produkt, de tilbyder.
Ifølge DR udtaler han: ”Det er ikke et eliteprojekt, og vi har ikke gjort det for at udelukke nogen. Jeg synes bare ikke, det er etisk korrekt at sælge noget, som jeg ikke kan stå inde for.”
Cirka 18 procent af de potentielle donorer bliver frasorteret, fordi deres IQ er for lav. Derimod er der ingen øvre grænse for, hvor høj IQ’en må være.
Arv, miljø og IQ’s betydning
Jakob Schöllhammer Knudsen understreger, at beslutningen er baseret på viden om, at intelligens i høj grad er genetisk betinget. Han mener, at barnets IQ i et vist omfang afhænger af både donorens og modtagerens intelligens.
”Hvis jeg selv har en gennemsnitlig IQ og får et barn med en person, der har en meget høj IQ, vil barnets IQ statistisk set være et sted imellem. Det er velkendt i forskningen,” forklarer han.
Han påpeger dog, at høj IQ ikke er et mål for menneskelig værdi, men at det statistisk set hænger sammen med faktorer som uddannelse, indkomst, sygdomsrisiko og livslængde.
Et marked i udvikling
Ifølge direktøren er Donor Network den eneste sædbank i verden, der anvender disse specifikke udvælgelseskriterier. Han oplever en øget interesse fra kommende forældre, som ønsker at vide mere om donorernes personlighed og mentale profiler.
De moderne donorprofiler kan nu fylde op mod 30 sider og indeholder både psykologiske vurderinger, personlighedstests, psykometriske analyser og oplysninger om IQ. Direktøren fortæller, at flere og flere forældre vælger donor baseret på disse detaljerede informationer.
”Der er kommet meget mere fokus på, hvem donoren er som menneske. Det er en markant ændring de sidste 10-15 år,” siger han.
Etiske bekymringer
Flere eksperter finder dog udviklingen etisk problematisk. Daniela Cutas, lektor i medicinsk etik ved Lunds Universitet, advarer mod at lægge for stor vægt på genetiske faktorer.
”En høj IQ er ingen garanti for, at et barn får et lykkeligt eller succesfuldt liv. En person med høj intelligens kan stadig stå overfor helt andre udfordringer,” siger hun.
Hun frygter, at IQ-screening kan give kommende forældre en falsk tryghed og skabe forventninger til barnet, som kan blive en byrde at leve op til.
Cutas påpeger, at et barns liv ikke kun formes af dets gener, men også af miljøet, opvæksten og de sociale rammer.
Jakob Schöllhammer Knudsen erkender, at screening ikke kan give garantier, men fastholder, at det kan øge sandsynligheden for det ønskede resultat.
Eksperter ser tendensen til at vælge donor baseret på psykologiske og kognitive træk som et tegn på et samfund med stigende behov for kontrol og faldende accept af usikkerhed. Spørgsmålet er, hvor langt man kan og bør gå i forsøget på at forudsige fremtiden.
