Sebastian Ilsøth
Trump ryster verden med voldsom udmelding.
USA’s præsident, Donald Trump, markerer en markant ændring i landets atomvåbenpolitik ved at genoptage atomprøvesprængninger for første gang i over 30 år. I et interview med tv-programmet 60 Minutes meddelte Trump, at USA ikke længere vil stå passivt, mens andre lande fortsætter med at gennemføre atomtests.
Ifølge Trump har USA “nok atomvåben til at sprænge verden i luften 150 gange”. Da han blev spurgt om årsagen til at genoptage atomtestprogrammet, svarede han, at det handler om at “se, hvordan de virker.” Han påpegede, at både Rusland og Kina allerede udfører atomtests uden at offentliggøre det, mens USA tidligere har stået uden tests.
“Vi er det eneste land, der ikke tester… Jeg vil ikke være det eneste land, der ikke tester,” sagde Trump, ifølge B.T.
Strategisk oprustning med vidtrækkende konsekvenser
Den amerikanske beslutning om at genoptage atomprøver sendes som et stærkt strategisk signal, særligt i en tid med øgede spændinger mellem verdens stormagter. Trump har allerede beordret United States Department of Defense at fortsætte forberedelserne, selvom et officielt amerikansk atomtestforbud har været gældende siden 1992.
Denne beslutning ændrer ikke kun USA’s rolle på den globale oprustningsscene, men signalerer også, at USA ikke længere vil stå passivt, mens andre lande fortsætter med at opbygge og modernisere deres atomarsenaler.
Kritik og advarsler om eskalation
Kritikere advarer om, at genoptagelsen af atomprøvesprængninger kan føre til en ny oprustningsspiral og øge risikoen for misforståelser eller fejltolkninger i et allerede anspændt internationalt klima. De peger også på de høje økonomiske og miljømæssige omkostninger samt det diplomatiske pres, som et genoplivet testprogram kan udløse.
For Trump og hans administration synes det dog at handle om at genvinde USA’s teknologiske og strategiske overlegenhed. Mens mange lande opererer i det skjulte, træder USA nu tilbage i rampelyset med en markant og kontroversiel erklæring.
