Sebastian Ilsøth
Hold øje med disse symptomer.
Forestillingen om ADHD som en lidelse, der primært rammer drenge, som forstyrrer undervisningen, lever stadig i mange menneskers bevidsthed. Men ifølge den britiske psykiater Ali Ajaz betyder det, at mange kvinder først får diagnosen langt op i 30’erne eller 40’erne – hvis de overhovedet får den.
I en video, som har fået stor opmærksomhed på sociale medier, forklarer Dr. Ajaz de fem måder, hvorpå ADHD viser sig anderledes hos kvinder, og hvorfor dette ofte fører til fejl- eller forsinket diagnose.
- Snakkesalighed i stedet for hyperaktivitet
Hvor drenge med ADHD ofte bliver beskrevet som forstyrrende og urolige, bliver piger typisk set som snakkesalige, dagdrømmende eller følelsesladede. De opfattes sjældent som “problembørn” i klassen, og derfor bliver deres symptomer ofte overset. - Perfektionisme som forsvarsmekanisme
Mange kvinder med ADHD lærer tidligt at kompensere for deres symptomer ved at blive perfektionistiske eller overpræsterende. De forsøger at skjule deres indre kaos bag en facade af kontrol og præcision, men ender ofte mentalt udmattede. Denne konstante kompensation gør det svært for både omgivelserne og lægerne at opdage, hvad der egentlig sker. - Udadtil organiseret, men indre kaos
Kvinder med ADHD kan virke yderst velorganiserede og strukturerede på overfladen. Bag facaden kæmper de dog med rod, glemsomhed og følelsen af at være overvældede. Dr. Ajaz beskriver det som et konstant pres for at opretholde en “samlet” ydre, mens alt bag kulisserne er ude af kontrol. - Mentalt hyperaktive
Hyperaktivitet hos kvinder viser sig sjældent som fysisk uro. I stedet foregår det i hovedet – i form af hurtige tanker, indre rastløshed og en konstant følelse af ikke at kunne slappe af. Dette gør, at mange ikke genkender sig selv i det klassiske billede af ADHD. - Øget risiko for udbrændthed
Ifølge Dr. Ajaz er kvinder med uopdaget ADHD langt mere sårbare overfor udbrændthed. Mange prøver at balancere flere roller – som mor, kollega, ven og partner – samtidig med at de kæmper for at leve op til både egne og andres forventninger. Dette bliver ofte fejltolket som stress, angst eller depression.
Psykiateren understreger, at en bedre forståelse af kønsforskellene i symptomerne er afgørende for, at kvinder kan få den rette støtte og behandling. Mange kvinder har ifølge ham levet et helt liv med selvbebrejdelse uden at vide, at der fandtes en forklaring på deres udfordringer.
