Hvem i alverden har lyst til det?
Lige nu læser andre
Heinz og Smoothie King har i fællesskab lanceret et opsigtsvækkende produkt, der allerede har fået nettet til at eksplodere i debat – nemlig en ketchup-baseret smoothie.
Den nye drik, der fik premiere den 6. august, kombinerer Heinz Simply Ketchup med açai-sorbet, æblejuice, jordbær og hindbær.
Det skriver mediet qrsmagazine.com.
Resultatet er ifølge producenterne en ‘frugtig og syrlig oplevelse’ – men for mange lyder det mest af alt som et maveeksperiment.
Smoothien sælges i første omgang kun i udvalgte Smoothie King-butikker i USA, herunder i Atlanta, Chicago, Miami og Denver.
Læs også
Prisen er sat til 5,70 dollars, som er en direkte reference til Heinz’ ikoniske ’57 varieties’-slogan.
Reaktionerne på sociale medier er delte
Nogle kalder kombinationen ‘genial’ og ‘overraskende velsmagende’, mens andre beskriver den som ‘ekkel’, ‘dirty’ og ‘et tegn på verdens undergang’.
En viral kommentar på X (tidl. Twitter) lød: Bare fordi tomater er frugter, betyder det ikke, at ketchup skal i en smoothie’.
Bag idéen gemmer sig faktisk en populær internet-meme: “If a tomato is a fruit, is ketchup a smoothie?” – et spørgsmål Heinz og Smoothie King nu har taget helt bogstaveligt.
Om ketchup-smoothien bliver en ny trend eller hurtigt forsvinder som en PR-gimmick, vil tiden vise.
Læs også
Men én ting er sikkert: Debatten om, hvorvidt ketchup hører til i en smoothie, deler folk i to skarpe lejre.