Sebastian Ilsøth
Problemet – og antallet – vokser stadig.
Når morgendagens læger kaster sig over virkelighedens førtidspensionssager, afdækker deres gennemgang et bekymrende mønster.
De sager, de undersøger, indeholder de samme dokumenter, som kommunerne bruger til at afgøre, om en borger skal have førtidspension. Resultatet er klart.
Ifølge professor i socialmedicin Ole Steen Mortensen viser de studerendes analyser, at kommunerne ofte svigter deres ansvar med at tilbyde de nødvendige indsatser.
Træning, psykologsamtaler, arbejdsprøvning og mentorordninger har mange steder været utilstrækkelige, forsinkede eller helt udeblevet i sager, hvor de kunne have haft en betydelig effekt.
Siden førtidspensionsreformen i 2013 har loven krævet, at kommunerne først skal undersøge alle muligheder for at hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet – blandt andet via et rehabiliteringsteam. Men professoren vurderer, at mange kommuner nu igen handler, som de gjorde før reformen.
Et gentaget problem er lægeattesterne. Mange læger fokuserer ifølge Mortensen på, hvad patienterne ikke kan, men sjældent på, hvad de stadig kan. Denne ubalance kan være afgørende for, om en borger fastlåses i livslang pension.
“Der er mange indsatser, der kunne være iværksat tidligere. Ansvar ligger hos både fagfolk, kommuner og borgerne selv,” siger Ole Steen Mortensen til B.T.
“Læger er ofte dygtige til at beskrive patienters begrænsninger, men mindre gode til at fremhæve deres muligheder. Den tætte relation til patienterne er en styrke, men kan også gøre, at nødvendige kritiske spørgsmål ikke stilles,” tilføjer han.
Kritikken understøttes af en ny stikprøve fra Ankestyrelsen, som har gennemgået sager på landsplan. I næsten hver fjerde sag manglede dokumentation for, at borgerens arbejdsevne ikke kunne forbedres – en forudsætning for førtidspension.
Samtidig vokser antallet af førtidspensionister. I 2023 blev der tildelt over 23.000 nye pensioner – det højeste niveau i mere end 20 år. Tendenserne fortsætter i 2024 og presser statskassen.
Udgifterne til førtidspension overstiger i år 54 milliarder kroner – mere end det samlede folkeskolebudget. Finansministeriet forventer, at udgifterne stiger med seks milliarder frem mod 2026.
