Jesper Bengtson
Den gamle grød-metode gemmer på en hage, de færreste kender.
Det er en af de mest danske ting, der findes. Risengrøden sættes over, koges op, og så ryger gryden ind under dynen eller i høkassen, mens familien laver andet. Timerne går, og grøden passer sig selv.
Sådan har mange gjort det i årtier, og det virker jo. Grøden bliver færdig af sig selv, varm og klar til frokost eller til risalamande juleaften.
Men netop den hyggelige fremgangsmåde kan give en bestemt bakterie helt perfekte forhold, hvis grøden står for længe. Det forklarer Fødevarestyrelsen.
Bakterien hedder Bacillus cereus, og den sidder naturligt på ris. Det store problem er, at den danner nogle hårdføre sporer, som faktisk overlever, at grøden bliver kogt.
Kogningen slår med andre ord kun de levende bakterier ihjel. Sporerne overlever og venter.
Og når grøden så står og er lun, hverken rygende varm eller kølet ned, vågner sporerne til live igen og bliver til nye bakterier. De kan danne et giftstof, der kan give opkast og diarré.
Her går grænsen
Derfor kommer Fødevarestyrelsen med en klar anbefaling: Grøden må højst stå under dynen i én time.
Vil man lade den stå længere, skal temperaturen i grøden holdes på mindst 55 grader hele vejen. Ved den temperatur er der nemlig for varmt for bakterien.
Når grøden er færdig, er rådet enkelt. Spis den med det samme, eller køl den hurtigt ned og sæt den på køl.
Og så er der godt nyt til alle, der elsker rester. Både risengrød og risalamande kan sagtens gemmes.
“Risalamande og risengrød kan holde sig 2-3 dage i køleskab, hvis det er kogt, kølet hurtigt ned og tilberedt med en god hygiejne,” skriver Fødevarestyrelsen.
Så du behøver ikke droppe dynen helt. Du skal bare holde øje med uret og sætte resterne på køl i tide.
