Hvorfor bliver det så tidligt mørkt nu? Forklaringen ligger i Jordens hældning

Du kender fornemmelsen. Du går fra arbejde, og pludselig er himlen allerede mørk. For bare få uger siden var der stadig lys til aftensmaden, og nu sniger mørket sig ind længe før.

Det føles næsten, som om nogen har skruet ned for lyset fra den ene dag til den anden. Men der er en helt konkret forklaring, og den har intet at gøre med, hvor langt Jorden er fra Solen lige nu.

Det skriver ZME Science.

Svaret ligger i Jordens akse. Den står ikke lige op og ned, men hælder cirka 23,5 grader i forhold til den bane, Jorden følger rundt om Solen. Og den hældning peger altid samme vej, mod Nordstjernen.

Det handler om hældningen

Når den nordlige halvkugle vender væk fra Solen, står Solen lavere på himlen, og dagslyset bliver kortere. Det er præcis det, der sker netop nu. Om sommeren var det omvendt, da vendte vi mod Solen, og dagene var lange.

Mange går rundt og tror, at det bliver koldt og mørkt, fordi Jorden er længere væk fra Solen om vinteren. Men det er ikke afstanden, der afgør det. Det er hældningen.

Omkring den 22. september ramte vi jævndøgn. Det er det punkt, hvor dag og nat er lige lange, og hvor vi for alvor begynder at tabe lys i et højt tempo.

Herfra går det stærkt. Mod slutningen af efteråret mister vi omkring en halv time dagslys om måneden, og det er derfor, forskellen pludselig føles så voldsom.

Det fortsætter helt frem til vintersolhverv omkring den 21. december. Det er årets korteste dag og den længste nat, hvor vores del af kloden vender allermest væk fra Solen.

Og jo længere mod nord man bor, jo mere mærker man det. Egnene tættest på polerne krummer i forvejen væk fra sollyset, og med de ekstra 23,5 graders hældning får de kun et ganske kort vindue med dagslys.

Den gode nyhed gemmer sig i datoen. Fra den 21. december vender det, og dagene begynder ganske langsomt at blive længere igen.