Jesper Bengtson
De fleste tror, farven afslører det – men svaret står et helt andet sted.
Du står ved motoren med en dunk kølervæske i hånden. Den i bilen er grøn, den du har købt er rød. Og så kommer tvivlen: Må de to overhovedet blandes?
De fleste af os kigger på farven og regner med, at den fortæller alt. Men der tager vi fejl.
Farven er nemlig bare farvestof. Den siger intet om, hvad væsken egentlig kan. Det skriver FDM i en guide om netop det her spørgsmål.
“Farven i sig selv har ingen betydning, men det har indholdet af de enkelte væsker til gengæld,” lyder det.
Hemmeligheden ligger i indholdsfortegnelsen. Næsten al kølervæske er baseret på ethylenglykol, og den egentlige forskel fra dunk til dunk er de såkaldte additiver, altså de stoffer, der er tilsat. De sørger for, at væsken ikke æder sig ind i metal og gummi eller går i opløsning.
Så længe begge væsker er ethylenglykol-baserede, må de to farver gerne mødes i samme beholder.
Sådan læser du etiketten
Udfordringen er, at ethylenglykol ikke altid hedder det samme. På etiketten kan du støde på navnene 1,2-Ethandiol, ethan-1,2-diol, glycol eller glykol. Det er det samme stof under fire forklædninger.
En ting skal du dog være ekstra opmærksom på. Er din bil nyere end år 2000, skal den have long life-kølervæske.
Og her er det ikke lige meget: Hælder du almindelig kølervæske i en bil, der kører på long life, forringer du beskyttelsen af motorens komponenter. Så tjek etiketten, ikke farven, før du fylder på.
