Jesper Bengtson
En mand overlevede det utænkelige 170 meter fra helvede. Hemmeligheden var enkel.
Den 6. august 1945 stod Eizo Nomura i kælderen under en bygning i Hiroshima. Kun cirka 170 meter derfra ramte verdens første atombombe over en by.
Alle omkring ham burde have været fortabt. Så tæt på nedslaget overlever stort set ingen.
Men Eizo Nomura overlevede. Han levede videre helt frem til 1982.
Hvordan? Det er netop hans historie, som internationale strålingseksperter i dag bruger til at forklare, hvad der kan gøre forskellen mellem liv og død, hvis det utænkelige sker.
Kælderen der reddede ham
Nomura var ikke beskyttet af tykke bunkere eller avanceret udstyr. Han var bare inde. Under jorden. Med solid mur og beton mellem sig og det, der udspillede sig udenfor.
Og det er hele pointen, forklarer den internationale strålingsbeskyttelseskommission ICRP ifølge DailyStar.
For efter en atomsprængning har man ikke evigheder. Man har omkring 10 minutter.
“Efter en detonation vil du have 10 minutter eller mere til at finde et passende tilflugtssted, før det radioaktive nedfald ankommer,” lyder rådet fra ICRP.
Det ene skridt
Selve skridtet er så enkelt, at mange overser det: Gå indenfor – og bliv der.
Kom ind i midten af en bygning eller ned i en kælder, så der er så meget materiale som muligt mellem dig og den radioaktive stråling udenfor.
De sikreste bygninger har vægge af mursten eller beton, oplyser ICRP. Parkeringskældre og undergrundsbaner giver også god beskyttelse.
Og man skal blive der. Anbefalingen er at holde sig indendørs i 12 til 24 timer efter en sprængning, følge med i medierne og adlyde myndighedernes besked.
I Danmark lyder rådet fra Beredskabsstyrelsen i samme retning. Ved en radioaktiv sky kan man begrænse de sundhedsskadelige virkninger ved at gå indendørs, lukke vinduer og døre og slukke for ventilationen – og så vente på, at myndighederne giver besked.
