Natten til søndag den 25. oktober stilles urene en time tilbage.
De fleste af os kender fornemmelsen af, at eftermiddagene pludselig bliver mørke, og at morgenkaffen skal drikkes i det halvmørke. Det er den årlige overgang til vintertid, og i år falder den natten mellem lørdag den 24. og søndag den 25. oktober 2026. Vi har samlet overblikket over, hvad der sker, og hvornår.
Selve skiftet foregår midt om natten. Klokken 3.00 stilles urene tilbage til 2.00, så vi får en ekstra times søvn. Den samme time optræder altså to gange, oplyser den tyske tidsportal schnelle-online, der forklarer, at klokkeslættet 2.30 forekommer to gange den nat.
Til gengæld rykker dagslyset. Hvor solen op til skiftet stod op ved 8-tiden og gik ned ved 18-tiden, står den efter omstillingen op omkring klokken 7 og går ned ved 17-tiden. Skal du ikke gøre noget selv, retter smartphones, computere og de fleste digitale ure sig automatisk.
Sådan husker du hvilken vej
Er du i tvivl om retningen, hjælper den gamle huskeregel: om foråret sætter man havemøblerne frem, om efteråret stiller man dem tilbage i skuret. Om efteråret stilles uret altså tilbage, og vi vinder en time.
Det gør tidsskiftet ved kroppen
Den ekstra time lyder rar, men skiftet sætter sig i kroppen. Vores indre, cirka 24 timer lange ur styrer blandt andet blodtryk, søvn, temperatur og appetit, og når rytmen forstyrres, kan det for nogle føles som et lille jetlag med træthed og koncentrationsbesvær de første dage.
Forskningen peger på, at det er selve skiftet frem og tilbage, der er problemet. En gennemgang refereret af sundhedsportalen Netdoktor konkluderer, at både permanent sommertid og permanent vintertid ville være bedre for helbredet end det nuværende system, men at “vintertid er bedst”. Tidligere undersøgelser har koblet den mistede times søvn om foråret til flere hjerteanfald og trafikulykker i dagene efter.
EU-beslutningen der aldrig kom
Og netop dér ligger den del af historien, der år efter år bliver ved med at overraske. For selv om et stort flertal af europæerne for længst har sagt fra, stiller vi stadig urene.
Europa-Kommissionen fremlagde allerede den 12. september 2018 et forslag om at afskaffe de halvårlige tidsskift. En offentlig høring viste, at 84 procent af de adspurgte ville af med dem, og Europa-Parlamentet stemte den 26. marts 2019 for at stoppe omstillingerne. Alligevel er intet sket, fordi medlemslandene i Ministerrådet ikke kan blive enige om, hvorvidt det skal være sommertid eller vintertid, der bliver permanent. Rådet har endnu ikke fastlagt sin holdning, oplyser EU selv.
Så længe den knude ikke er løst, gælder EU’s regel fra direktiv 2000/84/EF uændret i hele unionen, Danmark inklusive: uret stilles frem sidste søndag i marts og tilbage sidste søndag i oktober. Næste gang bliver derfor natten til den 25. oktober, hvor du kan sove en time længere.