Disse fjeldsøer skulle aldrig have haft fisk: Nu ved forskerne, hvem der satte dem ud

Højt oppe i de sydnorske fjelde ligger søen Tesse, 854 meter over havet. Den skulle efter alt at dømme aldrig have rummet en eneste fisk. Vandfald spærrede for, at ørred kunne svømme op i vandet på egen hånd. Alligevel vrimler den med ørred i dag, og et nyt studie forklarer hvorfor: mennesker bar fiskene derop for 7.000 år siden.

Fundet er beskrevet i tidsskriftet Antiquity og bygger på en række velbevarede træfælder, som forskere fra Universitetet i Oslo har kulstof-14-dateret. Fælderne blev brugt fra omkring 5000 f.Kr., altså i den skandinaviske mesolitikum, længe før landbruget kom til Norden.

Herhjemme kender mange lystfiskere fænomenet fra en put and take-sø, hvor der sættes ørred ud, som aldrig selv var svømmet derhen. Præcis den slags menneskeskabt fiskebestand fandt jæger-fisker-samlerne på at anlægge for årtusinder siden.

Vandfald spærrede al naturlig adgang

Da indlandsisen trak sig tilbage omkring 8000 f.Kr., stod de nye fjeldsøer tomme for fisk. Naturlige vandfald forhindrede, at ørred og andre arter kunne vandre op i højderne af sig selv. Derfor har biologer i over hundrede år vidst, at fiskene i de norske fjeldvande nedstammer fra dyr, som mennesker har flyttet dertil.

Det nye er, hvornår det begyndte. Ifølge lederen af studiet, Axel Mjærum, har det hidtil været uklart, hvor langt tilbage traditionen gik.

“Det er det ældste dokumenterede eksempel i verden på, at mennesker har flyttet fisk fra ét sted til et andet,” oplyser han om fundene ved Tesse.

Den udsatte art var med stor sandsynlighed almindelig ørred, Salmo trutta, den samme fisk som stadig lever i søen.

Fælder brugt i over 2.000 år

Under udgravningen i 2023 fandt arkæologerne fire fælder med i alt 73 nedgravede pæle. Årringe i træet gav præcise dateringer, blandt andet to pæle, der blev fældet med tolv års mellemrum. Samlet set blev fælderne bygget, repareret og udskiftet i mindst 2.300 år, beskriver forskerne.

At træet overhovedet er bevaret, skyldes en tilfældighed fra nyere tid. Siden 1940’erne har vandstanden i Tesse svinget på grund af vandkraft, og når vandet trækker sig tilbage, blottes den gamle søbund med fælderne.

Hvordan stenaldermennesket transporterede levende fisk op ad fjeldet, er stadig et åbent spørgsmål. Mjærum har foreslået vandtætte poser af dyrehud, men ingen af dem er bevaret.

Forvaltning af naturen 1.000 år før landbruget

Det bemærkelsesværdige er langsigtetheden. Udsætningen gav ikke fangst med det samme, men var en investering i kommende generationers spisekammer.

“Det var ikke noget, de gjorde for at få et udbytte samme år, men for fremtiden,” siger Mjærum. Der gik mange år, før arbejdet begyndte at give pote.

For forskerne rykker fundet ved billedet af stenalderens jæger-samlere som mennesker, der udelukkende tog, hvad naturen gav. Da jæger-fisker-samlerne satte ørred ud i tidligere fiskeløse søer omkring 5000 f.Kr., er det ifølge Mjærum et tydeligt eksempel på menneskets evne til at omforme hele økosystemer, allerede før landbruget blev indført. En form for tidlig fødevareproduktion, mere end 1.000 år før agerbruget nåede fjeldene.