Et forsøg viser, at også seende kan lære at navigere med lyd – og det ombygger hjernen.
De fleste kender fornemmelsen af at fumle sig frem gennem et mørkt hus om natten, med hænderne strakt ud efter møbler, man ikke kan se. Men tænk, hvis man i stedet kunne høre, hvor væggene og dørene er.
Det er præcis, hvad ekkolokation handler om: at lave små klik med tungen og aflæse rummet ud fra det ekko, der kommer tilbage. Det er den samme evne, flagermus og delfiner bruger til at jage i mørke. Og et forsøg fra britiske Durham University har vist, at det langtfra kun er noget for blinde. Både blinde og seende kan lære teknikken på bare ti uger.
Både blinde og seende bestod prøven
I studiet, der blev offentliggjort i tidsskriftet PLOS One i juni 2021, deltog 12 blinde og 14 seende personer i alderen 21 til 79 år. De gennemgik 20 træningssessioner fordelt over ti uger, hvor de øvede sig i at bruge mundeklik til at løse både praktiske og virtuelle navigationsopgaver.
Resultatet overraskede forskerne. Hverken alder eller synsevne viste sig at være en afgørende barriere for, hvor hurtigt deltagerne lærte det, eller for hvor godt de kunne overføre evnen til helt nye opgaver. Konklusionen var, at evnen til at lære klik-baseret ekkolokation ikke er stærkt begrænset af hverken alder eller synsniveau.
Hjernescanninger afslørede ombygningen
Tre år senere gik det samme forskerhold et skridt dybere. I en opfølgende undersøgelse i tidsskriftet Cerebral Cortex fra juni 2024 scannede de deltagernes hjerner både før og efter træningen med MRI.
Her fandt de noget, der udfordrer en gammel antagelse om hjernen. Den primære synscortex, kaldet V1, altså den del af hjernen, der normalt behandler synsindtryk, havde hos både blinde og seende udviklet følsomhed over for lydekkoer. Forskerne konkluderede, at denne evne til at behandle input fra en anden sans kan betragtes som en helt normal egenskab ved den typiske voksne menneskehjerne.
Det er opsigtsvækkende, fordi mange forskere længe har troet, at den slags ombygning kun kunne ske hos mennesker, der havde mistet en sans. At det også sker hos seende, tyder på, at potentialet ligger latent i os alle.
“Vi var ikke sikre på, om vi ville få det her resultat hos seende, så det var virkelig givende at se det,” sagde neuroforsker Lore Thaler fra Durham University til Scientific American.
Mere end en kuriøs evne
For blinde er ekkolokation langtfra bare et videnskabeligt kuriosum. Blandt de 12 blinde deltagere rapporterede alle om forbedret mobilitet efter forløbet, mens 10 ud af 12 oplevede større uafhængighed og bedre trivsel.
“Folk, der deltog i vores studie, fortalte, at træningen i klik-baseret ekkolokation havde en positiv effekt på deres mobilitet, uafhængighed og trivsel,” udtalte Lore Thaler i en pressemeddelelse fra Durham University.
Forskerne mener, at teknikken især kan hjælpe mennesker, der stadig har et brugbart syn, men som forventes at miste det senere på grund af fremadskridende øjensygdomme. Pointen er, at man kan nå at lære evnen, mens synet stadig er der.