Senest.dk Redaktion
Neandertalere og moderne mennesker levede stort set ens i en tyrkisk hule gennem mere end 20.000 år.
De fleste af os har prøvet at samle en smuk musling op på stranden og stikke den i lommen, uden at tænke over hvorfor. Netop den lille, menneskelige impuls er nu blevet et centralt spor i en opdagelse, der rykker ved en af de mest udbredte antagelser om vores uddøde slægtninge.
I hulen Üçağızlı II i det sydlige Tyrkiet, i det område arkæologer kalder det nordlige Levant, har et internationalt forskerhold gravet sig gennem lag efter lag af forhistorie. Konklusionen, der blev offentliggjort i starten af juli af forskere fra Tyrkiet, Frankrig og Japan, er opsigtsvækkende: to forskellige menneskearter boede i hulen efter hinanden og gjorde tingene på næsten præcis samme måde.
Neandertalere først, så os
De nederste og ældste lag i hulen rummer spor efter neandertalere, der brugte stedet fra omkring 77.000 til 59.000 år siden. Derefter overtog de moderne mennesker, Homo sapiens, som holdt til i hulen frem til for cirka 47.000 år siden.
Gennem fem års millimeter-præcis udgravning fandt holdet stenredskaber, dyreknogler og skaller efterladt af begge grupper. Og på tværs af skiftet fra den ene art til den anden ændrede stort set intet sig. Begge lavede de samme redskaber, jagtede de samme dyr, vildgeder, hjorte og vildsvin, og samlede de samme genstande.
Skaller uden værdi som mad
Det mest overraskende spor er en lille havsnegl, Columbella rustica. Skallen har så godt som ingen værdi som føde, og alligevel blev den samlet ind og båret med hjem af både neandertalere og moderne mennesker. Nogle af skallerne var bevidst gennemborede, og mindst én var udsat for varme, så farven ændrede sig, hvilket peger på brug som pynt eller symbol snarere end mad.
Netop den slags symbolske genstande, det man kan kalde de første former for smykker, har man længe antaget var noget, kun moderne mennesker fandt på. Fundet i Üçağızlı II tyder på det modsatte: neandertalerne gjorde det samme, længe før vi ankom.
Et dybt kulturelt fællesskab
“Vores fund viser et dybt niveau af kulturel interaktion. Disse to forskellige, men nært beslægtede menneskegrupper tilpassede sig ikke bare det samme miljø, de delte sandsynligvis også symbolske præferencer,” siger antropolog Naoki Morimoto fra Kyoto Universitet, der er korresponderende forfatter på studiet.
Den kulturelle tråd i hulen ser altså ud til at have overlevet selve udskiftningen af arter. Det står i skarp kontrast til for eksempel Mandrin-hulen i Frankrig, hvor neandertalere og moderne mennesker efterlod tydeligt adskilte lag med hver deres levevis.
Studiet er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS). Forskerne understreger, at fundet ikke i sig selv beviser, at de to arter mødtes ansigt til ansigt i hulen, men at den bemærkelsesværdige kontinuitet er svær at forklare, hvis grupperne slet ikke havde kontakt.
