Senest.dk Redaktion
Et nyt hjernestudie fandt moderlige celler hos 70 procent af de undersøgte børn.
De fleste kender følelsen af, at en mor aldrig helt slipper taget. Nu tyder ny forskning på, at det passer helt bogstaveligt, helt ind i hjernens celler.
Et amerikansk forskerhold har fundet celler med moderens dna spredt rundt i den menneskelige hjerne, og cellerne ser ud til at kunne overleve i årtier. Det fremgår af et nyt studie, der blev lagt online på forskningsarkivet bioRxiv i juni 2026 og endnu ikke er fagfællebedømt.
Hos 70 procent af de undersøgte patienter kunne forskerne påvise moderlige celler, ofte i overraskende store mængder. Cellerne sad fordelt i pandelappen, tindingelappen, isselappen og i hippocampus, hjernens center for hukommelse.
Et fænomen med et græsk navn
Fænomenet kaldes mikrochimerisme, opkaldt efter Kimæren fra græsk mytologi, et væsen sat sammen af flere dyr. Kort sagt betyder det, at en krop rummer et lille antal celler med et andet menneskes dna.
De celler er svære at få øje på. De udgør typisk under én procent af alle kroppens celler, forklarer Kristine Joy Chua, biologisk antropolog ved University of Notre Dame, til phys.org.
“Disse celler er ekstremt sjældne, de udgør under én procent af cellerne i kroppen, og de er svære at opdage,” siger hun. Udfordringen er, at mors og barns dna ligner hinanden så meget, at cellerne næsten drukner i mængden.
Cellerne overføres under graviditeten, hvor mor og foster udveksler celler frem og tilbage gennem moderkagen. Nogle af dem slår sig ned i organer som hjerne, hjerte, lunger og lever, og de kan blive der i årtier.
Fra epilepsi-operationer til millioner af celler
Bag studiet står Sami Kanaan, forsker ved Fred Hutchinson Cancer Center i Seattle. Holdet undersøgte hjernevæv, der var fjernet kirurgisk fra børn med svær epilepsi som led i deres behandling.
Børnene var fra 28 dage til 19 år, og deres mødre afgav dna med en vatpind fra kinden, oplyser Live Science. Med en metode kaldet kvantitativ PCR, der kan tælle helt sjældne celletyper, ledte forskerne de moderlige celler frem blandt millioner af hjerneceller.
Da de kortlagde cellerne nærmere, viste det sig, at de moderlige celler oftest havde udviklet sig til enten en bestemt type nerveceller i hjernebarkens ydre lag eller til mikroglia, hjernens egne immun- og oprydningsceller. Netop derfor tror forskerne, at cellerne kan spille en rolle for både hjernens udvikling og for immunforsvaret.
De kan blive hele livet
Da forskerne bagefter analyserede offentligt tilgængelige data fra raske hjerner, fra fosterstadiet og helt op i høj alder, fandt de det samme mønster. De moderlige celler var stadig til stede langt op i alderdommen.
Mikrochimerisme går i øvrigt begge veje. Forskere har tidligere fundet mandlige celler, altså celler med et Y-kromosom fra et drengefoster, i kvinders hjerner mange år efter en graviditet. Cellerne kan ifølge tidligere forskning hjælpe med at hele væv og regulere immunforsvaret, men er også blevet koblet til autoimmune sygdomme.
Det er stadig for tidligt at sige præcis, hvad de moderlige celler laver inde i hjernen. Men fundet føjer et konkret, næsten poetisk lag til noget, mange længe har fornemmet: at en mor på en måde bliver en del af sit barn, som aldrig helt forsvinder.
