En hård klump i maven skulle egentlig fjernes kirurgisk, men en billig sodavand klarede jobbet.
En 63-årig amerikansk kvinde havde i en måned kæmpet med kvalme, opkastninger og en brændende smerte i den øverste del af maven, der strålede om mod ryggen. Håndkøbsmedicin mod halsbrand gjorde ingen forskel. Da lægerne endelig kiggede ind i maven med et kamera, fandt de forklaringen: en stor, hård klump af sammenpresset, ufordøjet mad.
Klumpen kaldes en bezoar, og den var ikke opstået tilfældigt. Kvinden havde det seneste år taget semaglutid, det aktive stof i blandt andet Ozempic og Wegovy, og tabt sig cirka 18 kilo. De fleste danskere har efterhånden en ven, en kollega eller et familiemedlem på den slags slankemedicin, og netop derfor rammer historien tæt på.
Medicinen der bremser maven
GLP-1-medicin som semaglutid virker blandt andet ved at få maven til at tømme sig langsommere, så man føler sig mæt i længere tid. Men når maden bliver liggende for længe, kan den i sjældne tilfælde klumpe sammen og hærde til en fast masse. Det var netop det, der var sket her, og kvindens vægttab var accelereret i måneden op til, at hun søgte hjælp.
Lægerne satte hende straks i bero på medicinen. Spørgsmålet var så, hvordan man skulle få klumpen ud uden en operation.
En læske til at opløse klumpen
Svaret var cola. En anerkendt metode til at opløse den type maveklumper er nemlig at drikke store mængder kulsyreholdig sodavand. Den normale fremgangsmåde er omkring tre liter cola i løbet af 12 timer, men fordi kvinden havde diabetes og ikke brød sig om bobler, skruede lægerne mængden ned til cirka 1,5 liter Diet Coke.
Det virkede. På andendagen mærkede kvinden en “trækkende” fornemmelse i maven, og kort efter forsvandt kvalmen og ubehaget. En ny kikkertundersøgelse bekræftede, at klumpen var væk. Kvinden kunne spise normalt igen og blev udskrevet uden gener.
Lægerne kan ikke forklare hvorfor
Det pudsige er, at lægerne ikke selv er helt sikre på, hvad det egentlig er ved sodavanden, der gør arbejdet. Om det er surhedsgraden, kulsyren eller en helt anden mekanisme, der får klumpen til at opløse sig, er stadig uafklaret. Tilfældet blev offentliggjort i tidsskriftet New England Journal of Medicine i juli 2026.
Historien blev hurtigt samlet op af flere internationale medier. At kvinden slap for operationen og kunne udskrives uden gener, understreger, hvor enkel løsningen viste sig at være. Men koblingen til den enormt udbredte slankemedicin er ny, og efterhånden som flere bruger GLP-1-præparater, kan læger komme til at se den slags tilfælde oftere.