Senest.dk Redaktion
For første gang har forskere fundet et rigtigt sukkermolekyle i det interstellare rum.
De fleste danskere kender smagen af nyplukkede hindbær en sommerdag. Netop det sukker, hindbær indeholder, har en gruppe astronomer nu opdaget svævende frit i det kolde tomrum mellem stjernerne, langt ude i Mælkevejen.
Molekylet hedder erythrulose, og det er første gang, et ægte sukker er påvist i rummet, oplyser forskerne bag studiet. Fundet blev offentliggjort i tidsskriftet Nature Astronomy den 13. juli 2026.
Sukkeret blev fundet i en enorm sky af gas og støv med det knap så mundrette navn G+0.693-0.027, der ligger nær centrum af Mælkevejen, omkring 27.000 lysår fra Jorden. Et lysår er den strækning, lyset når på et år, så afstanden er svimlende stor.
Fundet stak imod al forventning
Bag opdagelsen står et internationalt hold ledet af Izaskun Jiménez-Serra, astrokemiker ved det spanske Center for Astrobiologi. Holdet brugte to radioteleskoper i Spanien, Yebes-teleskopet på 40 meter og IRAM-teleskopet på 30 meter, til at spore sukkerets kemiske fingeraftryk.
For forskerne var resultatet en overraskelse.
“Dette fund var uventet, for den gængse opfattelse i astrokemien er, at interstellare molekyler vokser i størrelse ved gradvist at få tilføjet kulstofatomer et ad gangen,” siger Izaskun Jiménez-Serra.
Holdet bekræftede fundet ved at matche 12 sæt radiosignaler fra skyen med erythroluses kendte mønster, som var målt i et laboratorium ved Universitetet i Baskerlandet. Sukkeret viste sig at være mindst otte gange så udbredt i skyen som beslægtede sukkerarter med kun tre kulstofatomer.
Milliarder af tons kan have ramt den unge Jord
Det virkeligt tankevækkende er, hvad fundet kan betyde for spørgsmålet om, hvor livet kom fra. Sukker er en byggesten i både DNA og RNA og spiller en central rolle i alt levende.
Forskerne anslår, at et sted mellem en halv million og 50 millioner tons erythrulose kan være styrtet ned på den unge Jords overflade via asteroider og meteorer under den periode, forskerne kalder Det Sene Tunge Bombardement for omkring 4,1 til 3,8 milliarder år siden. Med andre ord kan noget af råstoffet til de første livsformer være kommet fra rummet.
Fundet åbner samtidig døren til jagten på endnu vigtigere molekyler.
“Fundet af erythrulose er meget spændende, fordi det åbner muligheden for at opdage andre sukkerarter i rummet, som ribose, der indgår i RNA,” siger medforfatter Carlos Briones.
Erythrulose er ikke kun et molekyle for forskere. Herhjemme støder man på det i selvbruningscreme og altså i hindbær. At det samme stof nu er fundet flydende mellem stjernerne, understreger en gammel og næsten poetisk tanke: at vi bogstavelig talt er lavet af stjernestøv.
