Senest.dk Redaktion
Fire mænd har svindlet 1.133 danskere for 32 millioner kroner – nu er dommen faldet.
Telefonen ringer, og på displayet står politiets nummer. I den anden ende lyder en rolig, professionel stemme, der beder dig bekræfte dine oplysninger. For 1.133 danskere endte netop det scenarie med at koste dem deres opsparing.
Tirsdag den 30. juni 2026 faldt der dom ved Retten i Nykøbing Falster i det, der målt på antal ofre er den største bedragerisag i danmarkshistorien. Fire mænd i alderen 21 til 24 år blev idømt tilsammen 22 års fængsel. Hovedmanden fik syv år, mens de tre øvrige hver fik fem år. En af dem blev desuden udvist af Danmark for bestandigt. Alle fire har anket dommen.
Udgav sig for politiet og MitID
Metoden var lige så enkel, som den var effektiv. Mændene sendte falske sms’er med links (kaldet smishing) og foretog opkald (kaldet vishing), hvor de udgav sig for at være myndigheder som politiet, MitID, Gældsstyrelsen og Danske Domstole. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ved at spille på ofrenes tillid til myndighederne fik gruppen dem til at udlevere oplysninger om deres konti og MitID. Derefter skaffede svindlerne sig adgang til bankkontiene og overførte pengene. I alt løb udbyttet op i cirka 32 millioner kroner.
Sagen er så omfattende, at efterforskningen førte til genåbning af over 800 tidligere henlagte anmeldelser. Ifølge avisen sn.dk blev det oprindelige offertal på 1.134 nedjusteret til 1.133, fordi ét offer var talt med to gange. Retten fandt det bevist, at de fire mænd arbejdede sammen, og betegnede deres forklaringer som utroværdige og konstruerede.
En kriminalitetsform i eksplosiv vækst
Sagen er ekstrem i omfang, men metoden er hverdag. Antallet af anmeldelser om kontaktbedrageri mod private steg fra 2.754 i 2023 til 7.728 i 2024 – en stigning på 181 procent, oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet. Svindlerne går i stigende grad efter at manipulere ofrene til selv at overføre penge frem for at bryde ind i netbanken, forklarer centerchef Andreas Mollerup.
En del af forklaringen er, at teknikken gør det svært at gennemskue. Svindlere kan manipulere visningen af det telefonnummer, de ringer fra, så det fremstår identisk med bankens eller politiets rigtige nummer. Displayet er derfor ingen garanti for, hvem du taler med.
Sådan beskytter du dig mod opkaldet
Det vigtigste at vide er, at hverken banken, politiet eller andre myndigheder nogensinde beder om følsomme oplysninger over telefonen. Bliver du bedt om det, er det svindel.
Videregiv aldrig dit MitID-brugernavn, din kode eller koderne fra dit nøglekort. De er personlige og skal aldrig deles med nogen. Det samme gælder kontonumre, personnummer og kortoplysninger, understreger Ældre Sagen.
Er du det mindste i tvivl, så læg på. Ring derefter selv op til myndighedens eller bankens officielle hovednummer – ikke det nummer, du blev ringet op fra. Vil du bekræfte, om et opkald fra politiet er ægte, kan du ringe til 114 og bede om at blive stillet om.
Har du allerede givet oplysninger fra dig, skal du straks kontakte din bank for at spærre kort og konto, spærre dit MitID og anmelde sagen til politiet.
