Forskere satte kameraer på hvalhajers rygge – og opdagede en madadfærd vi alle kender alt for godt

De fleste af os kender trangen til at gå ud i køkkenet og småspise, selv når der ikke rigtig er noget måltid på programmet. Nu viser det sig, at havets absolut største fisk gør præcis det samme.

Australske forskere har fastgjort små kameraer på rygfinnerne på fem hvalhajer ved Ningaloo Reef i det vestlige Australien, og optagelserne afslører en fisk, der spiser næsten konstant. Studiet er lavet af forskere fra Australian Institute of Marine Science (AIMS) og Murdoch University og blev udgivet i tidsskriftet Marine Biology den 21. juli 2026.

Det største katalog over hvalhaj-adfærd

Ved at kombinere kamera-optagelserne med en gennemgang af omkring 100 videnskabelige artikler kortlagde holdet i alt 36 forskellige adfærdstyper. Det er det hidtil største katalog over, hvordan hvalhajer opfører sig. Tolv af adfærdstyperne handler om at finde føde, og seks af dem var helt ukendte for videnskaben.

To af de nye metoder fik navnene “glidende langsom fødesøgning”, hvor hajen nærmest synker ned gennem vandet med åben mund, og “dykke-fødesøgning”, hvor den svømmer lige ned mod havbunden og opsnapper så meget bytte som muligt undervejs. De rolige, energibesparende metoder var langt de mest almindelige og blev fanget på kamera i alle dybder.

Kameratagsene sad på hajerne i omkring 24 timer, før de faldt af igen, og de optog både bevægelsesdata og video. Ifølge forskerne fandt fødesøgningen sted helt ned til 70 meters dybde, hvilket udfordrer den hidtidige antagelse om, at hvalhajer primært æder ved overfladen.

Fra doven snack til vild jagt

Optagelserne viser et tydeligt mønster. Når byttet er spredt og tyndt fordelt, tager hajen den med ro og snacker sig gennem vandet. Men støder den på en tæt sværm af krill, som er dens foretrukne føde, skifter den gear og begynder aktivt at jage byttet ved overfladen.

“Det er ikke overraskende, at havets største fisk er så optaget af mad, når man tænker på, at de spiser noget af det mindste bytte. Men det, vi ikke havde regnet med, er, hvor mange forskellige måder de gør det på, sammenlignet med andre store filtrerende dyr som hvaler og brugdehajer,” siger hovedforfatter og ph.d.-studerende Christine Barry.

Hun forklarer, at netop den brede vifte af metoder er hajens styrke. “Deres brede vifte af fødesøgningsstrategier, fra aktivt at suge byttefyldt vand ind til nærmest at synke ned med åben mund, betyder, at de kan udnytte deres fødemuligheder i vidt forskellige omgivelser,” siger hun.

En kolos med en forkærlighed for det små

At hvalhajen er så madfikseret, giver god mening, når man ser på dens dimensioner. Den er den største fisk i havet og kan blive over 12 meter lang og veje omkring 20 tons. Alligevel lever kæmpen af noget af det mindste, havet har at byde på, nemlig plankton og smådyr, som den filtrerer ud af vandet med sin enorme mund.

Den næsten konstante spisning gør Ningaloo Reef til et vigtigt spisested, understreger medforfatter og forsker ved AIMS Luciana Ferreira.

“Resultaterne viser, hvordan Ningaloo er et sikkert spisekammer, hvor hajerne kan småspise, og de understreger, hvor vigtig den fortsatte beskyttelse af Ningaloo Reef er,” siger hun.