Senest.dk Redaktion
Et risikoscenarie fra Nationalbanken peger på 4,5 procents inflation, hvis olie- og gaspriserne fortsætter med at stige.
Stigende energipriser kan tvinge inflationen op og dermed lægge pres på Den Europæiske Centralbank for at hæve renten. Sker det, lander regningen hos de mange tusinde danske boligejere, der har valgt variabel rente.
Energimarkederne har svinget kraftigt de seneste måneder, og olie- og gaspriserne er steget markant. Det presser nu inflationen i Danmark og resten af eurozonen.
Nationalbanken venter, at inflationen lander på 1,8 procent i år. Men centralbanken har offentliggjort et risikoscenarie, hvor en længere afbrydelse af forsyningen fra Den Persiske Golf kan sende inflationen op på 4,5 procent i 2026. Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen understregede dog i forbindelse med marts-prognosen, at man ikke forventer en inflationskrise på linje med den, der fulgte Ruslands invasion af Ukraine.
Tre milliarder kroner ekstra om måneden
Dansk Erhverv har regnet på, hvad energichokket koster Danmark. Beregningerne peger på, at danskerne tilsammen kan komme til at betale op til 3 milliarder kroner ekstra om måneden for olie og gas, hvis priserne bliver hængende på det nuværende niveau. Det svarer til omtrent 35 milliarder kroner om året.
Organisationen advarer om, at tallene viser, hvor sårbar dansk økonomi er over for udsving i de globale energimarkeder.
Dansk Industris energienhed har fulgt udviklingen tæt. Ifølge organisationens seneste statusopgørelse har elprisen i 2026 ligget knap 26 procent højere end på samme tid sidste år, mens olie- og gasprisen i en enkelt opgørelsesperiode steg med henholdsvis 40 og 46 procent.
Boligejerne i frontlinjen
Det er her, regningen kan ende hos den enkelte familie. Hvis Den Europæiske Centralbank vælger at hæve renten for at dæmpe inflationen, slår det igennem på de variable boliglån i løbet af få måneder.
Cirka 15.000 boligejere med F-kort hos Totalkredit får et nyt rentetillæg, når deres lån refinansieres 1. juli. Tillægget ventes at lande omkring 0,55 procent og lægger sig oven på den korte markedsrente, som ECB’s beslutninger trækker direkte i.
Den større bølge kommer senere på året. Nationalbanken har tidligere advaret om, at over 100.000 boligejere med fastforrentede lån under 2 procent får deres rente justeret i løbet af 2026. For en familie med to millioner kroner i restgæld koster hvert procentpoint omkring 20.000 kroner ekstra om året før rentefradrag.
Lyspunkter på elregningen, men ikke ved tanken
Familieøkonomien har dog også fået lidt luft fra anden kant. Den almindelige elafgift styrtdykkede ved årsskiftet, og en typisk husholdning sparer omkring 3.600 kroner om året på elregningen i 2026 og 2027.
Til gengæld trækker brændstof den anden vej. De stigende oliepriser har allerede skubbet forbrugerprisindekset op til 1,4 procent i april, og transportgruppen tegnede sig for hovedparten af stigningen. Energi og brændstof slår hurtigt igennem, mens husleje og fødevarer typisk reagerer med flere måneders forsinkelse.
Lægges varmeregning, brændstof og en potentiel rentestigning sammen, kan en almindelig dansk børnefamilie i værste fald se samlede merudgifter i femcifrede beløb om året, hvis risikoscenariet udspiller sig.
