Senest.dk Redaktion
Variation i motion sænker risikoen for tidlig død med 19 procent, viser nyt Harvard-studie.
Det er ikke nok at gå den samme tur hver dag. En ny analyse fra Harvard T.H. Chan School of Public Health peger på, at antallet af forskellige motionsformer i hverdagen kan have lige så stor betydning for et langt liv som det samlede tidsforbrug.
Forskerne fulgte 70.725 kvinder og 40.742 mænd i op til 30 år og registrerede løbende deres motionsvaner i op til 13 kategorier – fra gang og cykling til havearbejde, styrketræning og racketsport. Deltagerne med den største variation havde 19 procent lavere risiko for tidlig død end dem med den mindste, uanset hvor mange minutters motion de samlet fik.
Mønsteret holdt på tværs af dødsårsager. Risikoen var 13 til 41 procent lavere for henholdsvis hjerte-kar-sygdom, kræft, luftvejssygdom og andre årsager hos den mest varierede gruppe. Den største effekt sås for luftvejssygdomme, hvor risikoen næsten halveredes.
Hvorfor virker variation?
Når man bruger flere forskellige motionsformer, belaster man flere muskelgrupper, bevægelsesmønstre og energisystemer. Det giver bredere fysiologiske gevinster end at gentage den samme aktivitet, og det reducerer ensidigt slid på samme led og sener.
“Dette store langtidsstudie viser, at det er gavnligt for et langt liv at engagere sig i en bred vifte af forskellige motionsformer,” siger Anna Whittaker, professor i adfærdsmedicin ved University of Stirling, i en kommentar til studiet.
Studiet er baseret på selvrapporterede skemaer fra Nurses’ Health Study og Health Professionals Follow-Up Study og er offentliggjort i fagbladet BMJ Medicine den 20. januar 2026. Forfatterne understreger selv, at deltagerne overvejende er hvide sundhedsprofessionelle, så resultaterne er ikke nødvendigvis direkte overførbare til hele befolkningen.
Sådan kan en dansk maj-uge se ud
Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 minutters fysisk aktivitet hver dag samt muskelstyrkende aktiviteter mindst to gange om ugen. Kombineret med Harvard-forskernes pointe om variation kan en typisk uge i maj se sådan ud:
– Mandag: Cykel til arbejde, 20-25 minutter hver vej. Hverdagstransport i moderat tempo. – Tirsdag: Styrketræning eller calisthenics derhjemme i en halv time. – Onsdag: Rask aftentur i kvarteret, helst i et tempo så man bliver let forpustet. – Torsdag: Havearbejde med lugning, gravning eller plantning, som forskerne kategoriserer som moderat til hård udendørs aktivitet. – Lørdag: Længere løbetur i skoven eller en svømmetur i havnebadet, nu hvor temperaturerne stiger. – Søndag: Vandretur, padel eller badminton med familien.
Pointen er ikke at presse seks aktiviteter ind i ugen, men at variere det, der allerede er der. Skifter man for eksempel én daglig gåtur ud med en svømmetur og lægger en yoga-aften ind i stedet for endnu en løbetur, lander man i den gruppe, hvor effekten i Harvard-studiet er størst.
Andrew Scott, lektor i klinisk træningsfysiologi ved University of Portsmouth, vurderer i den samme eksperthøring, at kvaliteten af analyserne er god for et databasestudie, men minder samtidig om, at der er tale om en sammenhæng — ikke en påvist årsag — og at deltagernes motionsvaner kan have ændret sig undervejs.
