Senest.dk Redaktion
Eksperter peger på maj som det kritiske tidspunkt at slå til mod dræbersneglen, før den når at lægge æg.
En voksen dræbersnegl kan lægge omkring 400 æg i løbet af sit liv, og første generation af unge snegle kryber ud af jorden netop nu. Myndighederne anbefaler derfor at gå i gang med bekæmpelsen straks i foråret, mens bestanden stadig er overskuelig.
Den iberiske skovsnegl, populært kaldet dræbersneglen, har været udbredt herhjemme siden begyndelsen af 1990’erne og fortsætter med at brede sig i danske haver. Samtidig dukker en anden sneglefjende, plettet voldsnegl, op i flere og flere haver fra Jylland til Bornholm.
Hvorfor maj er det rigtige tidspunkt
Den vigtigste bekæmpelse foregår tidligt på sæsonen. Det er fordi de unge snegle, der overvintrede som æg eller juvenile, endnu ikke er kønsmodne, men hurtigt vil begynde at parre sig hen over sommeren.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skriver direkte, at det er vigtigt at komme tidligt i gang om foråret med bekæmpelsen, fordi en del af de fremkomne snegle relativt hurtigt kan påbegynde forplantningen.
Tager man fat nu, fjerner man altså forældrene, før de når at producere næste generation. Æggene klækker efter 3½ til 5 uger, og en enkelt overset snegl kan blive til hundredvis på en enkelt sommer.
Hvad virker, og hvad er myte
Den iberiske skovsnegl er hermafrodit og kan selvbefrugte sig. Det betyder, at ét enkelt individ er nok til at sætte gang i en hel bestand. Bekæmpelsen kræver derfor at man rammer mange snegle, ikke kun nogle få.
Den metode, myndighederne fremhæver som den mest effektive, er den mindst spektakulære: at indsamle sneglene manuelt og slå dem ihjel med saks eller spade. Bekæmpelse med ferrifosfat, der findes under handelsnavnene Sneglestop og Ferramol, er godkendt af Miljøstyrelsen, også til økologisk produktion.
Nematoder, mikroskopiske rundorme der inficerer og dræber sneglene indefra, kan købes hos havecentre og anvendes som biologisk bekæmpelse. Ølfælder lokker snegle til, men fanger ofte både dræbersnegle og uskadelige arter, og effekten på den samlede bestand er begrænset.
Salt bør undgås. Det dehydrerer sneglen langsomt, og Miljøstyrelsen har gentagne gange påpeget, at en bekæmpelse skal slå dyret ihjel med det samme.
Ny snegl breder sig i danske haver
Sideløbende med dræbersneglen møder mange haveejere nu også den plettede voldsnegl, Cornu aspersum. Den ligner umiddelbart en vinbjergsnegl, men har samme appetit på havens planter som dræbersneglen.
Miljøstyrelsen oplyser, at den er fundet flere steder i landet, både i Jylland, på Fyn, Sjælland, Bornholm og en række mindre øer, primært omkring byer. Hver voldsnegl lægger 30 til 150 æg i perioden maj til juli, så timingen for bekæmpelse ligner den for dræbersneglen.
Voldsneglen kan slås ihjel med en spade eller knuses, men den har sine indre organer beskyttet inde i huset, hvilket gør den lidt mere modstandsdygtig end den slimede dræbersnegl.
Realistisk forventning til indsatsen
Selv en konsekvent forårsbekæmpelse fjerner ikke problemet helt. Myndighedernes egen vurdering er, at man kan få antallet ned på et overkommeligt niveau, men aldrig helt slipper af med sneglene igen, når de først har bidt sig fast på en grund.
Til gengæld er der stor forskel på en have med ti snegle og en have med tusind. Det er den forskel, der afgøres i maj.
