Senest.dk Redaktion
Et godkendt afføringsmiddel beskyttede nyrerne hos patienter med kronisk nyresygdom i et nyt japansk forsøg.
I et klinisk forsøg blev 118 patienter med moderat til svært nedsat kronisk nyresygdom randomiseret til enten lubiprostone, et almindeligt forstoppelsesmiddel, eller placebo i 24 uger. Hos patienter på den højeste dosis stoppede tabet af nyrefunktion og blev faktisk en smule bedre, mens placebogruppen tabte funktion som forventet, oplyser forskergruppen fra Tohoku University.
Resultaterne kommer fra det såkaldte LUBI-CKD-forsøg, et fase 2-studie udført på ni japanske hospitaler. Ud af 150 screenede patienter blev 118 fordelt tilfældigt i tre grupper: 8 mikrogram lubiprostone (33 patienter), 16 mikrogram (50 patienter) eller placebo (35 patienter). Alle havde nyresygdom i stadie IIIb til IV.
Nyrefunktionen holdt stand på højeste dosis
Forskerne fulgte den såkaldte eGFR, et mål for hvor godt nyrerne filtrerer blodet. Over de 24 uger faldt eGFR i gennemsnit med 1,55 ml/min/1,73 m² i placebogruppen, mens gruppen på 16 mikrogram lubiprostone forbedrede sig med 0,37 ml/min/1,73 m². 8-mikrogram-gruppen lå midt imellem med et lille fald på 0,34. Forskellen mellem placebo og højdosis var statistisk signifikant (P=0,046), fremgår det af studiet i Science Advances.
Lubiprostone er allerede et godkendt lægemiddel mod kronisk forstoppelse, men det er første gang, midlet er afprøvet med nyrebeskyttelse som mål.
Tarmen taler med nyrerne
Bag effekten ligger en mekanisme, som forskerne kalder tarm-nyre-aksen. Lubiprostone ændrede tarmbakteriernes stofskifte, så de producerede mere af polyaminet spermidin, et stof der støtter mitokondrierne, altså cellernes energifabrikker. Bedre mitokondriefunktion i nyrevævet ser ud til at bremse den videre skade.
“Forstoppelse forstyrrer tarmens mikrobiota, hvilket forværrer nyrefunktionen. Vi vendte tankegangen om og opstillede den hypotese, at vi kunne forbedre nyrefunktionen ved at behandle forstoppelsen,” forklarer professor Takaaki Abe fra Tohoku University Graduate School of Medicine.
Niveauet af de uræmiske toksiner, som forskerne oprindeligt forventede skulle drive effekten, ændrede sig dog ikke nævneværdigt. Beskyttelsen ser altså snarere ud til at handle om mikrobiom- og mitokondriestøtte end om klassisk afgiftning.
Bivirkninger og næste skridt
Sikkerhedsprofilen var overskuelig. Diarré optrådte hos 12,1 procent af patienterne på 8 mikrogram og 16 procent på 16 mikrogram. I højdosisgruppen stoppede 8 procent behandlingen på grund af bivirkninger, mod 5,7 procent i placebogruppen og ingen i lavdosisgruppen — forskellene var ikke statistisk signifikante. Alvorlige hændelser var sjældne og fordelt nogenlunde jævnt på tværs af grupperne.
Forskerholdet planlægger nu et større fase 3-forsøg for at bekræfte effekten i en bredere patientgruppe og leder efter biomarkører, der kan udpege de patienter, der har mest gavn af behandlingen.
Hvis de næste forsøg bekræfter resultaterne, vil et eksisterende, godkendt lægemiddel kunne genanvendes som nyrebeskyttende behandling, hvilket går betydeligt hurtigere end at udvikle en helt ny medicin.
