Senest.dk Redaktion
Et nyt italiensk studie afliver en gammel myte om, at drømme forstyrrer den dybe søvn.
Tværtimod ser det ud til, at det netop er de mest livagtige og opslugende drømme, der får os til at vågne med fornemmelsen af at have sovet rigtig godt. Det viser et større forsøg fra IMT School for Advanced Studies Lucca i Italien, publiceret i tidsskriftet PLOS Biology i marts 2026.
Forskerne analyserede 196 hele nattes EEG-målinger fra 44 raske voksne og vækkede deltagerne mere end 1.000 gange for at spørge, hvad de drømte, og hvor dybt de selv synes, de havde sovet.
Resultatet vender op og ned på en udbredt antagelse i søvnforskningen.
Drømme som indre verden
I stedet for at virke forstyrrende viste de mest sanserige og følelsesmæssigt intense drømme sig at hænge sammen med den dybeste fornemmelse af søvn. Tilstande med kun tågede eller fragmentariske oplevelser blev derimod oplevet som mere overfladisk søvn.
“Vi ved allerede, at drømme strækker sig ud over REM-søvnen og fylder en stor del af natten, men funktionen er stadig uklar,” siger forskningsleder Giulio Bernardi til EurekAlert. Han leder forskningsenheden MoMiLab ved IMT School for Advanced Studies Lucca.
Forskerne kalder fænomenet “perceptuel fordybelse”, altså hvor opslugende drømmen føles. Det er ifølge studiet netop denne dimension, der bedst forklarer den oplevede søvndybde — mere end fx følelsesladning eller indhold.
“Kvaliteten af oplevelsen, og særligt hvor opslugende den er, ser ud til at være afgørende,” siger Bernardi.
Fokus på den lette søvn
Studiet er specielt, fordi det zoomer ind på den lette søvnfase NREM2, altså det andet stadie af ikke-REM-søvn, som mennesker tilbringer omkring halvdelen af natten i. Drømme i denne fase er længe blevet underprioriteret i forhold til de mere dramatiske REM-drømme.
Ved at kombinere et avanceret EEG med 256 elektroder og en metode, hvor deltagerne blev vækket gentagne gange og spurgt om deres oplevelser, kunne det italienske hold måle både hjerneaktivitet og subjektiv oplevelse på samme tid, beskriver Neuroscience News.
Et af de mere overraskende fund var, at den følte søvndybde steg gennem natten, selv om det målbare biologiske søvnpres faldt i takt med, at deltagerne nærmede sig morgenen.
Kan kaste lys over søvnproblemer
Ifølge forskerne kan opdagelsen åbne nye døre i forståelsen af mennesker, der oplever dårlig søvnkvalitet uden at lægerne kan finde noget unormalt på papiret.
“Hvis drømme er med til at opretholde følelsen af dyb søvn, kan ændringer i drømme delvist forklare, hvorfor nogle mennesker oplever at sove dårligt, selv når de objektive målinger ser normale ud,” forklarer Bernardi til SciTech Daily.
Studiet rokker dermed ved en grundlæggende forestilling om søvn, nemlig at en god nat er en stille hjerne. I praksis kan det modsatte vise sig at være tilfældet: at de mest aktive nætter, hvor vi er hensat i en indre verden af farver, lyde og følelser, er dem, der efterlader os mest udhvilede.
