Senest.dk Redaktion
Et internationalt forskerhold advarer nu om en regulær hjernesundheds-krise.
Menneskehjernen samler mikroplast i koncentrationer, der er syv til 30 gange højere end dem, der findes i lever og nyrer. Det skriver en gruppe forskere bag en ny perspektivartikel i tidsskriftet Brain Health, der udkom tidligere på måneden.
Forskerne fra blandt andet Technische Universität Dresden, King’s College London og University of Ottawa konkluderer, at det samlede billede er tippet fra et miljøproblem til en regulær hjernesundheds-krise. De peger særligt på, at de tungeste plastbelastninger sidder i hjernerne hos afdøde med en diagnosticeret demens.
Tallene bygger på en undersøgelse fra University of New Mexico, der analyserede hjernevæv fra afdøde i 2016 og 2024. Ophobningen af mikroplast og nanoplast voksede med omkring 50 procent på de otte år, og partiklerne sad især som splintlignende fragmenter under 200 nanometer.
Demens og slagtilfælde i samme billede
Forskerne bag den nye perspektivartikel skriver, at de samme partikler, der lægger sig i hjernen, også er fundet i åreforkalkninger hos patienter, der har fået fjernet plak fra halspulsåren.
I den italienske undersøgelse, publiceret i New England Journal of Medicine i marts 2024, havde patienter med mikroplast i deres åreforkalkninger en markant højere risiko for et samlet endepunkt af blodprop i hjertet, slagtilfælde eller død i løbet af en knap treårig opfølgningsperiode end patienter uden plastfund.
“Vi står med et organ, hvor de højest målte koncentrationer af mikroplast møder de mest alvorlige kliniske endepunkter i medicin. Kognition, humør, slagtilfælde, demens,” siger førsteforfatter Julio Licinio fra Genomic Press i Brain Health-artiklen.
Forskerne understreger, at sammenhængene foreløbig er statistiske, ikke beviste årsagssammenhænge. Men de bemærker, at nanostore partikler i dyreforsøg krydser blod-hjerne-barrieren inden for to timer efter indtagelse.
Hverdagens plastkilder
For danske forbrugere er flere af de mest velbeskrevne plastkilder gemt i køkkenet.
En enkelt plastik-tepose, der trækkes i 95 grader varmt vand, afgiver omkring 11,6 milliarder mikroplast-partikler og 3,1 milliarder nanoplast-partikler til en kop te, viste en kanadisk undersøgelse i Environmental Science & Technology. Posernes nylon og polyethylenterephthalat-materiale blev fundet igen i partiklerne.
Plastik-skæreplader er en anden hverdags-kilde. Madlavning kan frigive 14 til 71 millioner polyethylen-partikler eller op til 79 millioner polypropylen-partikler om året fra en plast-skæreplade afhængigt af materialet. Effekten steg, når man hakkede gulerødder oven på pladen, sammenlignet med tomme skærebevægelser.
Slip-let-pander med beskadiget belægning hører ind i samme kategori. En enkelt overfladerids på en teflon-belagt pande kan frigive omkring 9.100 plastpartikler, og en pande med revnet eller flaget belægning kan afgive op til 2,3 millioner partikler, ifølge en australsk undersøgelse offentliggjort i Science of The Total Environment i 2022.
Begrænset hjælp at hente foreløbig
I selve perspektivartiklen peger forskerne på, at den mest realistiske personlige indsats lige nu er at skære ned på ultraforarbejdede fødevarer, fordi emballage, varmebehandling og industriel forarbejdning fungerer som direkte transportveje for plast.
Et tysk forskerhold ledet af Stefan Bornstein, der er medforfatter på perspektivartiklen, har samtidig vist, at aferese, en blodfiltrering der allerede bruges mod blandt andet autoimmune sygdomme, kan trække stof ud af blodet, der svarer til mikroplast-partikler.
Forfatterne understreger dog, at hverken målemetoder eller behandlingsstandarder endnu er tilstrækkeligt validerede til, at man kan tale om en egentlig kur. I april 2026 lancerede den amerikanske sundhedsmyndighed ARPA-H programmet STOMP, der skal udvikle netop måleværktøjer og kliniske fjernelsesmetoder.
